Alpine har bekræftet, at de siger farvel til teamchef Otmar Szafnauer. Han forlader holder efter Belgiens Grand Prix. I februar sidste år blev Otmar Szafnauer hentet ind som teamchef hos Alpine, hvor han blev hentet som afløser for Marcin Budkowski.
Hans første sæson i spidsen for holdet, var med fin succes, da han førte Alpine til samlet fjerdeplads. I denne sæson har holdet dog ikke haft den samme grad af succes.
En skuffende start på denne sæson har medført, at både Aston Martin og McLaren er foran Alpine i den samlede stilling. Desuden har de været nødt til at trække begge biler ud af løbet i to løb i træk. Det har selvfølgelig haft konsekvenser for deres placering.
Forud for Belgiens Grand Prix er det nu blevet bekræftet, at Alpine har valgt at tage afsked med Szafnauer. Derudover er det også blevet bekræftet, at de har valgt at fyre sportsdirektør Alan Permane.
Generelt har der været fuld gang i omstruktureringen af ledelsen, da de også har vinket farvel til administrerende direktør Laurent Rossi. Han er dog stadig en del af holdet, hvor han har fået en rolle, hvor han arbejder med 'specielle projekter'.
I en pressemeddelelse oplyser Alpine, at de er blevet enige med både Szafnauer og Permane om at gå hver til sit. Det betyder selvfølgelig, at holdet skal på udkig efter nye kræfter, der kan overtage arbejdet.
Det fremgår af deres pressemeddelelse, at det vil være Bruno Famin, der overtager som midlertidig teamchef. Det er dog ikke planen, at han skal blive i denne rolle. Derfor skal Alpine have fundet en ny teamchef, der kan tage over efter sommerpausen.