gettyimages 1238328393

Christian Horner fortryder at han ikke fik Tom Kristensen til Red Bull

Formel 1maj 31 2023, 18:57

Christian Horner har afsløret, at han fortrød, at han ikke hentede Tom Kristensen til Red Bull.

Red Bull-boss Christian Horner har afsløret, at der er to kørere, han fortryder ikke at have hentet til Red Bull. Horner har stået i spidsen for holdet, siden det blev omdannet fra Jaguar Racing i 2005.

Det er næsten to årtier siden, at holdet fik sin debut i Formel 1. I år har de dog domineret mere, end de nogensinde har gjort før. Indtil videre har Red Bull vundet alle løb i sæsonen, hvoraf Max Verstappen har vundet de fleste.

Desuden har Red Bull også længe været kendt for at have bragt nogle af Formel 1's største talenter ind i sporten. Blandt andet er det dem, der har givet chancen til både Sebastian Vettel og Max Verstappen.

På trods af dette, er der kørere, som Horner gerne havde set bag rattet i en Red Bull-bil. En af dem er danske Tom Kristensen.

"Der er et par stykker gennem årene, som jeg gerne ville have set køre for Red Bull," sagde Horner i podcasten 'Extraordinary Tales With Seb Coe'.

"Jeg synes, at Montoya klarede sig dårligere end forventet i Formel 1. Jeg synes, han var en meget talentfuld kører, der burde have opnået mere."

Derudover afslørede han også, at han var meget imponeret af Tom Kristensen. Derfor mente han også, at han ville have gjort det godt i Formel 1.

"Der var en kører, som jeg testede i Arden-teamet, som jeg mente var en fænomenal kører, som Formel 1 manglede," sagde han.

"Det var en fyr ved navn Tom Kristensen, der endte med at få enorm succes i motorsporten."

Mest læste

Mest læste