Daniel Ricciardo vendte i sidste sæson retur til Formel 1. Det har han gjort godt, og han har derfor skabt opmærksomhed omkring sig selv. Daniel Ricciardo skal køre for AlphaTauri i den kommende sæson, som han fik comeback for midt på sæsonen i 2023. Det er dog ikke sikkert, at han forbliver hos holdet.
Den australske stjerne har imponeret efter sin tilbagevenden, hvilket har skabt opmærksomhed omkring ham. Derfor er han landet på ønskelisten hos Red Bull. De vil bruge ham som afløser for Sergio Perez, hvis han ikke præsterer.
Den mexicanske kører havde ikke en god sæson i 2023, hvor han blev overgået af Max Verstappen i stort set hele sæsonen. Hvis den dårlige stime fortsætter i 2024, kan det betyde, at han mister sit sæde hos Red Bull.
I et sådant tilfælde vil holdet være nødt til at finde en afløser. Skulle de blive nødt til det, vil deres foretrukne valg være at hente Ricciardo. Sådan lyder det fra Formel 1-journalist Lawrence Barretto.
I en klumme på Formel 1's officielle hjemmeside skriver Barretto, at det er sandsynligt, at Ricciardo genfinder sin bedste form i 2024. Formår han at gøre dette, vil han være i en rigtig god position til at få et sæde hos Red Bull.
"Som det ser ud, menes det, at Ricciardo topper ledelsens liste over passende afløsere," skriver han.
"Australieren bliver nødt til at komme tilbage til sit allerbedste i år. Mange insidere føler, at AlphaTauri vil tage et stort skridt fremad i år med hensyn til konkurrenceevne. Derfor er der en stor chance for, at han kommer til at levere."
"Det vil give Red Bull en form for hovedpine, da en Ricciardo fra 2018 kan være for stærk en mulighed at afvise."