Der er stor interesse for at eje et Formel 1-hold, hvilket har medført, at flere af holdene er blevet tilbudt milliarder af dollars for at sælge.
Formel 1-direktør
Stefano Domenicali har afsløret, at interessen for Formel 1 er steget. Dette kan man ikke blot se på seertallene, men også blandt rige forretningsmænd, der ønsker at eje et Formel 1-hold.
FIA har åbnet for ansøgninger fra potentielle nye hold, som ønsker at indgå fra 2025 og frem. På trods af dette, har Domenicali forklaret, at han mener, at de nuværende ti hold, er det rette antal.
"Jeg tror det ikke. Det er en personlig mening. Det er jeg nødt til at sige. Hvis du har et godt show, er det nok med 20 biler," sagde han til Formel 1's officielle hjemmeside.
"Hvis man har to kørere eller to biler, der kæmper, er opmærksomhed rettet mod dem. Hvis du har to hold, der kæmper, så er det fire biler. Det er bare utroligt. Så forestil dig 20 biler og 10 holder, hvor der er konkurrence på banen. Det ville være imponerende,"
Der er flere nye hold, der har udtrykt interesse for at tilslutte sig Formel 1. Ifølge Domenicali er han ikke imod det, men der skal udvises respekt for de nuværende hold, der har brugt store summer på at udvikle deres aktiviteter.
Samtidig har han afsløret, at værdien af holdene er eksploderet. Flere hold er angiveligt blev tilbudt milliarder af dollars, hvilket de har afvist. Han fortæller, at der tidligere har været hold, der er blevet solgt for et pund. Derfor er det imponerende, hvor meget, der er sket på dette punkt.
"Nu tilbyder markedet milliarder af dollars for holdene, og det afviser de. Kan du forestille dig det?" sagde ham.
"Så det giver et perspektiv på det. Vi bygger som et økosystem. Vi er ved at opbygge en vigtig struktur og vigtige dynamik. Jo mere alle vokser, jo bedre og jo stærkere er den forretningsplatform, som vi alle arbejder på."