Fans har hyldet Formel 1-stjernen Yuki Tsunoda, da han har hjulpet med oprydningsarbejdet efter de alvorlige oversvømmelser i Emilia-Romagna-regionen i Italien. Formel 1-holdene havde allerede taget turen til Imola-banen, hvor de var begyndt at gøre sig klare forud for det planlagte grandprix i denne weekend.
For AlphaTauris tilfælde var rejsen dog ikke synderligt lang. Deres fabrik befinder sig nemlig kun et par kilometer længere nede ad vejen i Faenza.
Onsdag blev det meldt ud, at weekendens grandprix var aflyst på grund af den belastning, som beredskabstjenesterne i området var blevet pålagt som følge af oversvømmelserne.
På nuværende tidspunkt har de voldsomme oversvømmelser kostet flere mennesker livet, og flere tusinde har været nødt til at evakuere deres hjem.
Yuki Tsunoda kunne passende have rejst til Monaco, hvor feltet skal køre i næste uge. Men i stedet valgte han og andet personale fra AlphaTauri at blive i Italien.
Torsdag blev han fotograferet med en skovl i hånden, mens hjalp til med at rydde op i gaderne i Faenza, som var det af de værst ramte områder. Dette har medført, at han er blevet hyldet på de sociale medier.
"Jeg er så stolt af Yuki Tsunoda. Han er ved at blive en god leder. Jeg sender mine tanker og bønner," skrev en fan.
"Dette er, hvad du vil se fra F1-forbillederne. Godt klaret, Yuki," skrev en anden.
"Yuki virker ærligt talt som sådan en flink og venlig person. Kudos til alle, der gør noget for at hjælpe de berørte områder i denne uge. Sporten kan være global, men holdene er stadig lokale og forbundet med deres lokalsamfund," lød det fra en tredje.