gettyimages 1411782709

Fyret teamchef klar til sensationelt comeback i Formel 1

Formel 1jan. 17 , 13:05
Den tidligere Formel 1-sportsdirektør er klar til at vende tilbage til sporten. Det bliver dog ikke hos hans tidligere hold.
Alan Permane, der har en fortid som sportsdirektør hos Alpine, er klar til at vende tilbage til Formel 1. Det lyder, at han er i spil til at få et job hos AlphaTauri, der snart får et nyt navn.
Ifølge Motorsport.com har man et godt øje til ham hos AlphaTauri. Derfor skulle holdet også være klar til at tilbyde ham et job. Han har ikke været en del af Formel 1, siden han forlod sin rolle hos Alpine sidste sommer.
Permane endte med at få sparket hos Alpine, da holdet fyrede den tidligere teamchef Otmar Szafnauer. Kort tid efter viste det sig, at en stor del af ledelsen fik en ordentlig overhaling.
Han har dog ikke blot en fortid hos Alpine. Han har også været en del af både Benetton, Renault og Lotus, hvorfor han bryster sig af over tre årtiers erfaring i Formel 1.
Og nu lyder det, at der er en god chance for, at han kan vende tilbage til sporten allerede i 2024.
Bliver han en del af AlphaTauri, kan han se frem til at blive en del af et hold, der gennemgår store ændringer. AlphaTauri er i færd med at udskifte store dele af ledelsen, ligesom de har lagt en helt ny strategi.
Blandt andet har de hentet Laurent Mekies ind som ny teamchef. Han har en fortid som tidligere løbsdirektør hos Ferrari, hvor han arbejdede sammen med Mattia Binotto.
Desuden kommer holdet også til at få et helt nyt navn. Fra 2024-sæsonen og frem kommer det derfor ikke længere til at hedde AlphaTauri. Hvad det nye navn bliver, er der endnu ikke meldt ud om.
Mest læste
Lige nu