Formel 1-sæsonen er slut for i år, men det betyder ikke, at kørernes arbejde også er overstået.
Sæsonens sidste løb i Formel 1 blev kørt denne weekend i Abu Dhabi. At sæsonen nu er slut, betyder dog ikke, at kørerne er færdige med at arbejde.
Derimod er der stadig mere, der skal gøres, da holdene har fået mulighed for at teste i Abu Dhabi. Her kan de indsamle data, der kan vise sig at være værdifulde i forhold til udviklingen af deres bil til næste år.
I denne forbindelse har
George Russell siddet bag rattet i
Mercedes' bil. Det gik dog ikke helt uden problemer for den unge stjerne, der udløste et rødt flag, fordi han kørte galt. Testen foregår på samme bane i Abu Dhabi, som løbet blev afviklet på i weekenden.
Inden da havde der allerede været ét rødt flag, men det næste blev vist, da Russell kørte ind i barrieren ved sving seks. Det gjorde han med omtrent en time tilbage af morgenens session.
Speedcafe skriver, at Mercedes har meldt ud efter ulykken. Her har de gjort det klart, at det ikke var Russells fejl, men derimod var der et problem med bilen.
Toto Wolff og co. har også meldt ud, at ulykken medførte, at der skete skade på forreste højre del af bilen. Hvor omfattende skader, der konkret har været tale om, er der dog ikke blevet meldt noget ud om.
Ulykken skete på Russells 59. omgang, hvilket er lidt over en fuld distance på Yas Marina. På grund af hans ulykke, blev der - som sagt - vist et rødt flag. Det medførte, at de øvrige kørere måtte vente 28 minutter, før de igen kunne køre ud på banen.