For præcis 19 år siden satte
Honda en hastighedsrekord med en Formel 1-bil, der fortsat står uovertruffen.
Den spektakulære bedrift fandt sted den 21. juli 2006 i det ikoniske Bonneville Salt Flats i Utah, hvor en særligt modificeret version af BAR 007-raceren nåede næsten 400 km/t.
Rekordforsøget var kulminationen på et omfattende og ambitiøst projekt, der involverede ingeniører, teknikere og racerkørere i tæt samarbejde over en længere periode.
Det hele begyndte som en idé i teamets marketingafdeling, men blev hurtigt til et seriøst ingeniørmæssigt eksperiment.
Projektet skulle udforske grænserne for, hvad en Formel 1-bil er i stand til uden for de sædvanlige rammer på en racerbane.
Resultatet blev en officiel FIA-rekord, som fortsat ikke er blevet slået.
Næsten 400 km/t – og rekordholder den dag i dag
Det var den sydafrikanske racerkører Alan van de Merwe, som senere blev kendt som F1's medical car-kører fra 2009 til 2021, der sad bag rattet under rekordforsøget.
Han kørte en tilpasset udgave af BAR 007, som oprindeligt blev brugt af Jenson Button og Takuma Sato i 2005-sæsonen.
Bilen blev over en toårig periode udviklet til at bryde 400 km/t-grænsen, et mål sat af BAR-Hondas marketingafdeling.
Under rekordforsøget nåede bilen en gennemsnitshastighed på 397,360 km/t, hvilket blev den officielle FIA-anerkendte landhastighedsrekord for en Formel 1-bil.
For at sikre validitet blev forsøget udført i begge retninger, hvorefter gennemsnittet blev regnet ud for at neutralisere eventuel vindpåvirkning.
Van de Merwe fortalte senere til F1, at teamet i begyndelsen betragtede målet som urealistisk.
- Vi sagde, at det ikke var muligt, sagde han og forklarede, at det ville kræve næsten en fordobling af bilens hestekræfter.
Under testkørsler i Mojave-ørkenen nåede bilen en topfart på hele 413,205 km/t, men dette tal blev ikke godkendt som rekord, da forsøget ikke var FIA-sanktioneret.
Unik oplevelse for både kører og team
Projektet ændrede Van de Merwes syn på land speed racing markant.
Han udtalte, at han som banekører i begyndelsen havde svært ved at forstå fascinationen af at køre ligeud på saltet.
Men efter to års udviklingsarbejde og deltagelse i forsøget indså han, hvor meget samarbejde og teknisk finesse der skulle til for at hente selv de mindste forbedringer.
- Man lærer, at det der sker ude på saltet, kun er toppen af isbjerget, sagde han i interviewet og understregede, at hele teamet havde ydet deres maksimale for at opnå resultatet.
Selvom de ikke nåede de magiske 400 km/t, blev oplevelsen og det fælles arbejde bag resultatet set som en succes.
BAR 007-bilen blev undervejs tilpasset med blandt andet en slank hale i stedet for den normale F1-bagvinge, for at sikre større stabilitet ved høj hastighed.
Den bemærkelsesværdige rekord fra juli 2006 står stadig den dag i dag som den hurtigste hastighed nogensinde registreret for en Formel 1-bil.