Las Vegas Grand Prix fik ikke den start, som de havde håbet på - og det var til stor skuffelse for tilskuerne. Det har bestemt ikke været billigt at købe billetter til dette års Las Vegas Grand Prix. Derfor har der også været en klar forventning om, at alt ville komme til at spille. Men sådan er det ikke gået.
Derimod startede begivenheden ud med en træningssession, der blev aflyst efter blot otte minutter. På trods af dette, så har køberne af enkeltdagsbilletter ikke fået tilbudt penge tilbage. Derimod er de blevet tilbudt en kupon med en værdi på 200 dollars.
I den første træning nåede tilskuerne kun at se otte minutters kørsel på banen. Herefter ramte Carlos Sainz et løst brønddæksel, hvilket resulterede i, at man valgte at aflyse resten af sessionen.
Det fik store konsekvenser for Sainz, der ikke blot gik glip af den første træning. Han måtte også have skiftet både chassis, motor og flere andre ting. Derudover ramte Esteban Ocon også det samme dæksel, hvilket førte til skader på hans chassis, som måtte skiftes.
Den første træningssession blev aflyst, hvorefter man gik i gang med at inspicere alle brønddæksler på banen. Formålet med dette var naturligvis, at man ville undgå, at den samme situation skete igen.
Som følge af dette blev anden træningssession også udskudt med mere end to timer. Derfor blev den først sat i gang kl. 02.30 lokal tid, mens fansene blev sendt hjem kl. 01.30.
Anden træningssession varede ved helt frem til kl. 04.00 fredag morgen, men der var ikke nogen undskyldning at spore fra arrangøren. Derimod er de efterfølgende blevet tilbudt en kupon på 200 dollars, der kan bruges i arrangøren.