Formel 1-køreren Kevin Magnussen har udtalt sig om sin datters fremtid i motorsport, og har slået fast, at han helst ser, at hun går en anden vej.
Hvis det står til Kevin Magnussen, så vil han foretrække, at hans toårige datter beslutter sig for at vælge en anden karrierevej end motorsport.
Den 30-årige Formel 1-kører er selv søn af en racerkører, Jan Magnussen, som han tidligere har kørt sammen med - blandt andet ved Le Mans.
Men Kevin har nu gjort det klart for mediet Sportskeeda, at på trods af Formel 1 er meget ivrige efter at byde en kvindelig kører velkommen til feltet, håber han, at det ikke bliver hans datter Laura.
Det er på trods af, at hans lillebror, Luca Magnussen, også har kastet sig ud i en tilværelse som racerkører.
"Ja, det ser ud til, at hvis du er en dreng og en Magnussen, skal du køre race, og der er ingen vej udenom," grinede han.
Han udtalte sig også om, hvorvidt den kvindelige del af Magnussen-familien har det på samme måde.
"Du er nødt til at spørge dem, men der har ikke været nogen kvindelige medlemmer af Magnussen-familien i motorsport indtil videre," svarede han.
"For at være ærlig er der en del af mig, der håber, at mine børn ikke vil køre racerløb. Der er lidt af en mulighed lige nu, hvis du er en pige, og du er til motorsport, og jeg synes, der er et stort skub og næsten som en mulighed."
Han indrømmede dog, at han ikke håber på, at det bliver hans egen datter, der tager imod den mulighed, som han omtaler.
"Det håber jeg ikke," sagde Magnussen.
"Jeg er meget passioneret omkring motorsport, og der er en del af mig, der ville elske at komme ind i motorsport med mine børn, men der er også en masse risiko."
"Jeg ved det ikke. Det er en stor risiko at dedikere sit liv til at komme ind i en sport, der har 20 pladser. Man ofrer en masse ting, og hvis det ikke går rigtigt, kan det være hårdt."