Kevin Magnussen har udtalt sig i kølvandet på 2023-sæsonen, som ikke er værd at se tilbage på. Det er ikke nogen hemmelighed, at 2023-sæsonen ikke har været god for Kevin Magnussen.
Derfor er det bestemt heller ikke en sæson, han kan se tilbage på med glæde.
Selvom den danske racerkører jævnligt præsterede dårligere end holdkammeraten Nico Hülkenberg, er alle problemer ikke selvforskyldte.
Derimod har de i høj grad været forårsaget af Haas' mange problemer med bilen.
Selvom det er et faktum, der er svært at komme udenom, vil den danske kører ikke skyde skylden på holdet. Derimod mener han, at de alle har et ansvar for at løfte niveauet.
"Vi har alle et ansvar, og jeg vil ikke stå her som en hellig ko. Jeg er en del af problemet. Det er alle medlemmer af holdet," siger han til Autosport.
I 2023 blev det kun til tre point i løbet af hele sæsonen. Derfor sluttede han som nummer 19 i den samlede stilling.
Det understreger naturligvis, at det bestemt ikke har været en god sæson for ham.
"Jeg tror ikke, det hjælper at sælge holdet billigt til medierne. Det er en holdsport. Vi er alle involverede," siger han, og fortsætter:
"Vi må holde sammen og komme tilbage, som vi har gjort før. Holdet har vist stort potentiale i lang tid, og det er på tide, at vi rammer vores mål konsekvent, for jeg synes, at talentet og potentialet på dette hold er meget stort."
På trods af, at han ikke har præsteret godt i denne sæson, er hans kontrakt blevet forlænget.
Det samme er gældende for Hülkenberg, hvorfor de begge kører for Haas i 2024. Næste sæson bliver skudt i gang 2. marts, hvor første løb køres i Bahrain.