Max Verstappens kæreste, Kelly Piquet, var ikke enig med en udtalelse, som den hollandske Formel 1-stjerne kom med i en ny dokumentar. Hollandske
Max Verstappen er i øjeblikket en af de bedste kørere i Formel 1, og har vundet VM i de to seneste sæsoner. Fortsætter han i samme stil, kommer han også til at vinde sit tredje mesterskab i denne sæson.
For at kunne blive ved med at konkurrere og være med helt i toppen af Formel 1, er der aspekter af livet, hvor man er nødt til at gå på kompromis.
Blandt andet lever han efter en meget streng kostplan, ligesom det er påkrævet, at fysisk træning er en del af hans hverdag, så han kan holde sig i god form.
Men når den 25-årige stjerne trækker sig tilbage fra motorsportens ypperste, har han ikke kun planer om at smide sine kørehandsker - han vil også spænde bæltet lidt ud.
Max Verstappens kæreste , der er datter af tidligere Formel 1-kører Nelson Piquet, har dog andre planer. Det kom frem i en ny dokumentar om Verstappen, som er blevet udgivet på Viaplay.
"Når jeg er 40 år, vil jeg ikke længere køre race. Så vil jeg spise, hvad jeg vil," lyder det fra den hollandske kører i dokumentaren.
"Jeg bliver lige så tyk som en 'budding-sandwich'."
Kelly Piquet mener dog ikke, at det er en god idé, og man kan tydeligt høre hende sige 'nej' flere gange til Verstappens forslag om, at han skal leve lidt mindre regelfast, når han stopper sin karriere.