Michael Schumachers hjemby skal jævnes med jorden, men det er tilsyneladende ikke alt, der vil blive fjernet.
Den syvdobbelte verdensmester i Formel 1, Michael Schumacher, står til at måtte sige farvel til sin hjemby. Den forventes nemlig at blive jævnet med jorden, for at gøre plads til Tysklands største åbne kulmine. Til trods for, at Tyskland har planer om at udfase kul i 2029, står Schumachers hjemby til at blive jævnet med jorden. Det eneste, der kommer til at stå tilbage, er tre ting.
Først og fremmest vil Schumachers barndomshjem blive stående, det samme vil landsbykirken samt den berømte Erftlandring-gokartbane.
Alt andet end disse tre ting vil dog blive revet ned og fjernet, skriver flere tyske medier.
Det var på Erftlandring-gokartbanen, at Schumacher for første gang fik slået sit navn fast. Det er derfor her, han fik hul på den karriere, der endte med at blive en af de største i motorsportens historie. Kerpen-Manheim er dog ikke blot den by, hvor den tyske legende er født og opvokset. Det var også i denne by, at han blev gift med sin kone, Corinna, som stadig er ved hans side i dag.
Det er naturligvis en tragedie for den lille landsby, der dog ikke ligefrem kan betragtes som værende overbefolket, da den kun har 12 indbyggere.
Der vides stadig meget lidt om den legendariske Formel 1-kørers tilstand, efter han under en skiferie i 2013 kom slemt til skade, fordi han slog hovedet mod en sten.
Efter hans ulykke har han haft behov for lægehjælp, og hans tilstand er blevet holdt privat, hvilket både Corinna og deres børn har gjort en stort indsats for at sikre.