En underholdende video viser, hvordan Paris Hilton reagerer til en Formel 1-efterfest, hvor ingen andre er til stede. Paris Hilton havde sørget for at kunne gøre en storslået entré til en efterfest i forbindelse med Las Vegas Grand Prix.
Desværre for hende, var der ikke andre til stede til at se hendes entré.
Den 42-årige hotelarving dukkede op på Virgin Hotel i Las Vegas, hvor hun skulle være DJ.
Men det var ikke ligefrem sådan, at folk var stimlet sammen for at opleve det. Tværtimod blev hun budt velkommen af et halvtomt dansegulv.
I en video, der er blevet delt på det sociale medie Instagram, ser man det tydeligt.
Her er Paris Hilton iført en glitrende køredragt, som hun havde matchet med et par solbriller.
Da hun trådte ind i lokalet, løftede hun solbrillerne for at scanne menneskemængden.
"Det uvurderlige øjeblik, hvor Paris Hilton indser, at der ikke er nogen til F1-efterfesten," er der skrevet som tekst til opslaget.
I kommentarsporet har flere folk lavet sjov med situationen. Blandt andet har mange spekuleret i, hvad Paris Hilton har tænkt i det øjeblik, hvor hun så det tomme dansegulv.
"Min agent er så fyret," lød det fra en Instagram-bruger.
"Panikken opstod i det øjeblik, hun løftede de solbriller," skrev en anden.
"Hun kom sent og var der stadig for tidligt," lød det fra en tredje.
"Hun ser så smuk ud. Desværre er der ingen der," skrev en person, der roste den stenrige hotelarving.
På Instagram er det blevet præciseret, at det ikke var Paris Hiltons skyld. Derimod har de peget fingre af
Formel 1 .
Det er også blevet understreget, at hun hyppigt optræder i Las Vegas, og at det normalt er en stor succes.
"Dette er rettet mod F1. Lokale i Vegas skulle beskæftige sig med F1-konstruktion og drama i et år og orkede ikke mere. Så det var sjovt, at der ikke var nogen til F1-efterfesten," lyder det.