gettyimages 1402451570

Voksende bekymring for Formel 1 efter billetter sælges i supermarked

Formel 1aug. 05 2023, 14:20
Supermarkedskæden Costco, hvor man kun kan handle som medlem, er begyndt at sælge billetter til Austin Grand Prix.
Det er kommet som en overraskelse for mange, at det pludselig er muligt at købe billetter til det kommende Austin Grand Prix. Det hører sig nemlig sjældenhederne til, at man kan købe sådanne billetter i et supermarked.
For mange er det en stor drøm at kunne sikre sig billetter til et Formel 1-grandprix. Det er en stor oplevelse at overvære et sådant løb, men også, hvad der foregår udenfor banen.
Ønsker man at realisere denne drøm, er det ofte bedst at købe sin billet gennem Formel 1's officielle kanaler. Dermed vil man ofte blive henvist direkte til løbsarrangørens hjemmeside.
Men har man på det seneste været en tur i en Costco-forretning, har man opdaget, at det ikke er den eneste mulighed. Og det har fået mange til at spærre øjnene op.
Flere fans har observeret, at de blandt hylderne i de store varehuse har fundet billetter til det kommende Austin Grand Prix til salg.
Dette er der blevet delt flere billeder af på de sociale medier, hvilket har fået fans til at udtrykke bekymring. Flere spekulerer i, om det skyldes, at arrangøren kæmper for at få gang i salget.
Andre gav udtryk for, at prisen for at se et Formel 1-løb, er for høj i forhold til f.eks. NASCAR.
Costco sælger ikke blot billetterne i deres varehuse, men også på nettet. Her kan man købe et 'Grounds Pass' til alle tre dage, hvilket koster 349,99 dollars. Det svarer til lidt over 2.300 kroner.
Selvom man ikke har en fast plads, giver det alligevel adgang til banen på alle tre dage. Faktisk kan man få adgang til nogle af de mest spændende steder på banen, herunder sving 1 og 2.
Mest læste