Frustreret Cristiano Ronaldo ville have dommeren skiftet ud

Foto: Yasser Bakhsh/Getty Images

Cristiano Ronaldo var så vred, at han ville have dommeren udskiftet under en kamp tirsdag.

Det er ikke nogen hemmelighed, at Cristiano Ronaldo er en mand med temperament. Og det er ikke altid, at han selv forsøger at tøjle det.

Det kom til udtryk tirsdag, hvor han var på banen i King Cups of Champions i Saudi-Arabien. Her tørnede Al Nassr sammen med Al Ettifaq, der har Liverpool-legenden Steven Gerrard som træner.

Og i forbindelse med denne kamp er Ronaldo endt med at trække overskrifter verden over. Det skyldes, at han endte i karambolage med en tidligere profil fra europæisk fodbold.

Al Ettifaq har denne sommer hentet flere profiler til klubben, hvoraf en af dem er Jordan Henderson. Han gjorde sig også bemærket med sin aggressivitet over for tidligere Porto-spiller Otavio. Henderson satte flere skuldertacklinger ind på Otavio, selvom bolden var ude af spil.

Inden pausen havde Anderson Talisca fået det røde kort af kampens dommer. På daværende tidspunkt var kampens stilling fortsat 0-0.

Henderson så ud til at ramme Ronaldos landsmand i ansigtet med den sidste skuldertackling, han satte ind. Ifølge Ekstra Bladet var det nok for dommeren, der besluttede at hive det røde kort frem.

Hvad der dog overraskede mange var, at det blev givet til Ali Hazzazi, der havde begået en mindre forseelse kort tid inden.

Dette var Ronaldo slet ikke tilfreds med, hvorfor han signalerede, at den chilenske dommer skulle skiftes ud. Desuden besluttede han også at konfrontere Henderson, inden kampen gik videre til forlænget spilletid.

Kampen blev først afgjort i det 107. minut, hvor Sadio Mané scorede for Al Nassr, og dermed sikrede dem sejren over Henderson og co.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024