Gene Haas med klar besked til fyret Günther Steiner

Foto: Gene Haas / Gettyimages

Günther Steiner kan ikke længere kalde sig teamchef hos Haas, da han for få dage siden blev fyret.

Onsdag blev det offentliggjort, at Haas havde besluttet at fyre Günther Steiner.

Derfor kommer de mange fans ikke til at se mere af den italiensk-amerikanske teamchef i nærmeste fremtid.

I denne forbindelse har Gene Haas gjort det klart, at han ikke var tilfreds med præstationerne under Steiner. Derfor endte det i sidste ende med en fyring.

I et interview med Formel 1’s hjemmeside har holdejer Gene Haas været meget åben omkring fyringen af Steiner.

Han lægger ikke skjul på, at det var hans præstation, der i sidste ende fik ham fyret.

Den velhavende amerikaner har skudt rigtig mange penge ind i holdet hvert år, men har ikke fået den ønskede succes.

Sidste år gik det helt galt for Haas, der endte på en sidsteplads i konstruktørmesterskabet.

“Her er vi i vores ottende år med over 160 løb. Vi har aldrig haft et podie. De sidste par år har vi ligget på en 10.- eller 9.-plads,” sagde Gene Haas.

“Jeg sidder ikke her og siger, at det er Günthers skyld eller noget i den stil. Men det ser bare ud til, at dette var et passende tidspunkt at lave en forandring og prøve en anden retning. For det ser ikke ud til, at det ville virke at fortsætte med det, vi havde.”

Han slår også fast, at det er præstationer på banen, det drejer sig om. Han er nemlig ikke en del af Formel 1 for at være nummer 10.

“I sidste ende handler det om præstationer. Jeg har ingen interesse i at blive nummer 10 længere,” siger han.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024