George Russell og to andre idømt straf efter kvalifikation

Foto: Alex Pantling/Getty Images

George Russell er blevet idømt en straf efter kvalifikationen ved Brasiliens Grand Prix.

George Russell er blevet idømt en straf på to placeringer til søndagens løb i Sao Paulo. Det skyldes, at han er blevet kendt skyldig i at have hindret andre kørere i pitlane. Det samme har Esteban Ocon og Pierre Gasly fået en straf for.

Max Verstappen var også en tur forbi stewarderne ved Singapores Grand Prix for samme forseelse. Det var han også i Mexico, hvor også Russell fik sig en snak med stewarderne. Her fik de dog begge lov til at slippe uden en straf.

Men efter dette indførte FIA-løbsdirektør Niels Wittich en ny regel om, at kørerne ikke længere må stoppe i pitlane, for at skabe et hul på banen.

Det nye problem er blevet skabt på baggrund af reglen om de maksimale omgangstider. Denne regel blev indført med henblik på at afværge problemet med, at kørerne sænkede farten i sidste sektor, for at skabe et hul til deres hurtige omgang.

Men med den unikke bane i Sao Paulo har kørerne fået besked på, at der kunne skabes et hul ved pitudgangen, før den anden Safety Car-linje. Det er dog et krav, at kørerne skulle holde godt til venstre, så andre kørere kunne passere.

Russell overtrådte imidlertid de nye regler i Q1, og efter sin straf skal Mercedes-køreren nu starte søndagens løb som nummer otte på banen.

Ocon og Gasly begik en lignende overtrædelse. De havde kvalificeret sig sideløbende med hinanden, men vil nu falde bag Kevin Magnussen. Derfor skal de starte som hhv. nummer 14 og 15.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024