Günther Steiner: Haas har klare beviser for lovovertrædelser

Foto: Jakub Porzycki/NurPhoto via Getty Images

Haas-boss Günther Steiner har meldt ud, at det amerikanske hold har ‘klare beviser’ for, at der skete overtrædelser af banegrænserne i Austin.

Haas har taget et nærmere kig på optagelser fra flere forskellige biler fra løbet i Austin. Blandt andet har de kigge nærmere på Sergio Perez, Lance Stroll, Alex Albon og Logan Sargeant.

I denne forbindelse er de kommet til den konklusion, at de alle har begået overtrædelse af banegrænserne i sving 6. Ligeledes har de til fælles, at ingen af dem er blevet straffet for det.

Derfor har Haas indsendt en anmodning til FIA om, at de ser nærmere på dette. Derfor er flere hold blevet indkaldt til et videomøde onsdag.

Her skal det vurderes, om Haas’ anmodning er fyldestgørende nok til at blive gjort til en sag. Blandt andet skal det vurderes, hvorvidt de kan præsentere et ‘betydeligt og relevant nyt element’, som ikke tidligere var tilgængeligt.

Haas-boss Günther Steiner er dog ikke i tvivl om dette. Han mener, at de har klare beviser for, at der er forekommet ustraffede overtrædelser.

“Det er bare en anmeldelse. Der er en regulering på plads. Hvis stewarderne ikke havde informationen, kunne de naturligvis ikke gribe ind. Det forstår jeg fuldt ud,” sagde Steiner til Motorsport.com.

“Men der er information, og nu må vi se, hvad FIA gør, når de får informationen. Jeg synes, de skal tage fat, for ellers laver vi regler, som vi ikke gør noget ved. Det er min mening.

“Jeg respekterer fuldt ud, at hvis de ikke så optagelserne, hvordan skulle de så kunne afgøre dette med sikkerhed? Men nu har vi klare beviser for det.”

“Vi vil bare gerne bringe sagen op, for ellers skal vi ændre reglerne. Jeg er ikke den store fan af banegrænser, for at være ærlig.”

“Jeg er den sidste, der vil have straffe for banegrænser. Men hvis der er en regel på plads, skal vi som sport respektere reglerne. Det er mere princippet om det, end straffen.”

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024