71-årig tidligere landsholdsspiller runder håndboldkarrieren af med 5 mål
Det handler ikke om pokaler eller personlige rekorder. Det handler om noget større, som kun ægte klubmennesker forstår.
Der var både grin, kram og klapsalver i hallen, da Anette Jensen i weekenden spillede sin sidste kamp som aktiv håndboldspiller.
En epoke sluttede – ikke bare for BR66, men for dansk amatørhåndbold som helhed, for det er ikke en hvilken som helst spiller, der nu har lagt håndboldskoene på hylden.
Læs mere
Med over 1.000 kampe i bagagen og seks årtier med harpiks på fingrene har den 71-årige veteran sat sine tydelige spor i sportens folkelige sjæl.
Hendes sidste optræden blev ifølge TV2 Fyn et stilfuldt farvel: BR66 vandt med hele 26-4 over Kølstrup-Rynkeby, og Anette selv nettede fem gange i opgøret.
Det var en afslutning, man ikke kunne skrive bedre. Og den var tiltrængt – for selv om hjertet stadig banker for spillet, siger kroppen noget andet.
Fra mudrede udendørsbaner til A-landsholdet
Når man bladrer tilbage i Anette Jensens håndboldliv, begynder historien længe før moderne sportshaller og taktiktavler.
Som 9-årig i Langeskov var hun med, da håndbold blev spillet udendørs om sommeren, fordi byen endnu ikke havde fået en hal.
Først i 1967, da hun var 13 år, kunne hun endelig spille under tag.
Siden da er det blevet til fem klubber og utallige kampe, hvoraf de fleste blev spillet for BR66.
Men også Svendborg HK og det danske A-landshold står noteret i hendes håndbold-CV.
I 1976 fik hun seks landskampe og scorede ét enkelt mål mod Sovjetunionen i et opgør, Danmark tabte 16-14.
Det er dog ikke trofæerne, hun husker bedst. Det har altid været fællesskabet, der drev værket.
Anette har spillet på hold med sin egen datter – et særligt minde, hvor mor blev til "Anette" på banen, indtil det instinktive råb "MOR!" brød igennem i en tæt kamp.
Selv om karrieren nu er afsluttet, har Anette Jensen ikke tænkt sig at forlade hallen.
Smerterne i kroppen har tvunget hende til at sige stop på banen, men hendes engagement i det lokale foreningsliv er ikke til diskussion.
"Jeg skal da stadig ned at heppe på de andre, men jeg skal ikke spille igen. Det var dét," siger hun med et smil, der afslører, at beslutningen nok har været tung – men rigtig.
