Absurd dilemma splittede Sarah Iversen

Det har været nogle vilde måneder for den danske landsholdsstreg.

Julen 2024 blev et vendepunkt for Sarah Iversen.

På blot 16 dage gik hun fra at ligge i smerte med et overrevet korsbånd til at stå med en positiv graviditetstest i hånden.

Det var to livsændrende begivenheder, der endte med at sætte Iversen i et absurd dilemma. Hun skulle vælge mellem en nødvendig knæoperation og det lille liv, der voksede inde i hende.

- Tanken om, at det ville være min skyld, hvis der skete noget – det ville jeg slet ikke kunne bære, siger hun til TV 2 Sport.

Hun forlod EM-lejren med en alvorlig knæskade og stod kort efter i beslutningen om, hvorvidt hun skulle opereres – vel vidende at risikoen for at skade fosteret ikke kunne ignoreres.

Lægerne anbefalede hende at vente med operation til graviditetens sjette måned. Men det ville tvinge hende til at offentliggøre nyheden tidligere, end hun havde ønsket.

- Det rygte ville sprede sig, siger hun.

Operation med hjertet i halsen

Løsningen blev et kompromis: Sarah valgte en rygmarvsbedøvelse fremfor fuld narkose for at mindske risikoen for fosteret.

Hun lå vågen under hele indgrebet med hænderne på maven og bad til, at det var det rigtige valg.

Smerten var voldsom, men den psykiske belastning var værre. Hun afviste smertestillende for ikke at udsætte det ufødte barn for unødig medicin.

- De første to uger var noget af det hårdeste, jeg nogensinde har prøvet, siger hun.

Alligevel fandt hun styrken. En tidlig scanning viste, at barnet havde det godt. Først da kunne hun trække vejret igen.

Et comeback med tårer bag lukkede døre

I dag er Sarah Iversen midt i genoptræningen og graviditeten.

Hun befinder sig i et følelsesmæssigt ingenmandsland, hvor glæden over det kommende barn eksisterer side om side med sorgen over en brudt karrierepause.

- Jeg græder lidt bag lukkede døre. Det har jeg været god til, siger hun ærligt.

Hun har bevidst afvist hjælp fra sportspsykologer, men erkender, at hun på et tidspunkt må tage fat på de traumer, skaden og presset har efterladt.

Men én ting er sikkert: hendes håndboldkarriere er ikke slut. Hun nægter at lade en skade definere hendes exit.

- Jeg har ikke tænkt mig at slutte på den her måde. Aldrig nogensinde, siger hun med fasthed.