Derfor er de norske håndboldkvinder bedre end herrerne
Norge har i årevis domineret kvindehåndbolden, mens herrelandsholdet kæmper for at slå igennem. Forskellen på de to hold er tydelig – men hvorfor?
Norsk håndbold har gennem de seneste år været domineret af kvindelandsholdet, som gang på gang har vist deres styrke på den internationale scene.
Herrerne derimod har haft sværere ved at opnå de samme resultater, og spørgsmålet er, hvorfor forskellen mellem de to køn er så markant.
Ifølge Steffen Stegavik, tidligere landsholdsspiller og nuværende træner for Sola HK i den norske kvindeliga, handler det blandt andet om den spillerbredde, som kvindehåndbolden har opbygget over tid.
"Det enkle svar er, at norsk kvindehåndbold har bedre spillere end resten af Europa. I toppen af Champions League har vi 12 spillere hos kvinderne, men kun tre hos herrerne," forklarer Stegavik.
Derudover peger han på kvindernes evne til at håndtere presset og vinde de afgørende kampe.
Hvor herrerne ofte må kæmpe for hvert eneste point, har kvinderne en stærk vinderkultur og en forventning om succes, som bærer dem igennem selv de mest udfordrende mesterskaber.
Små marginaler og hård konkurrence
Mens kvindelandsholdet dominerer med flere mesterskabstitler og en stabil præstation i de største turneringer, kæmper herrerne i et langt mere jævnbyrdigt felt, hvor små fejl kan få afgørende konsekvenser.
Ifølge Hbold.dk nævner Stegavik, at herrerne ofte er ramt af de berømte marginaler, der kan afgøre en hel turnering.
"For kun to år siden var vi tre sekunder fra en semifinale. I den seneste VM-kamp mod Portugal blev et par dumme fejl i slutminutterne afgørende i en tæt kamp," siger Stegavik.
Han påpeger, at herrehåndboldens konkurrence er blevet langt hårdere over de senere år, og at forskellen mellem topnationerne er minimal.
"Ingen af holdene mellem nummer to og tolv cruiser længere igennem og vinder med otte mål. Det er ét til tre mål, der afgør kampene," understreger han.
Selv om de norske herrer står over for hård konkurrence og små marginaler, er der stadig håb om at kunne følge i kvindernes fodspor.
Med et stærkt talentgrundlag og en stigende interesse for herrehåndbold i Norge kan holdet potentielt tage det næste skridt mod at etablere sig blandt de absolutte topnationer.
Omvendt er kvindernes dominans en konsekvens af mange års målrettet arbejde, en stærk struktur og en unik vindermentalitet, som herrerne endnu ikke helt har formået at tilegne sig.
