Emil Nielsen er i dag en af verdens bedste håndboldmålmænd.
Med et CV, der inkluderer FC Barcelona og HBC Nantes, har han allerede markeret sig som en af de største danske profiler på den internationale scene.
Men vejen til toppen har ikke været uden ofre.
I et ærligt interview med Århus Stiftstidende fortæller den 27-årige keeper om sit store savn til familie og venner og de mange valg, han har måttet træffe for at nå så langt.
Rejsen mod håndboldens absolutte elite begyndte tidligt for Emil Nielsen.
Som ung dreng i Aarhus trænede han intenst og spillede på to hold samtidig, hvilket krævede store ofre allerede som teenager.
"Jeg blev professionel i en tidlig alder, så mit første arbejde var min ungdomskontrakt med Århus Håndbold, da jeg var 16-17 år," fortæller Emil Nielsen.
For at forfølge drømmen skiftede han skole i 8. klasse for at kunne deltage i morgentræninger.
Samtidig fravalgte han mange sociale arrangementer, som hans venner deltog i.
"Jeg sagde nej til de fleste byture, fordi jeg trænede fem til seks gange om ugen og spillede kamp," forklarer han.
Efter en stærk start i Århus Håndbold gik turen til Skjern i 2017, inden han blev hentet til franske HBC Nantes i 2019.
I 2022 rykkede han til FC Barcelona, hvor han nu bor sammen med sin danske kæreste Sara.
På trods af de professionelle succeser er savnet til Aarhus og hans nære relationer noget, Emil Nielsen altid bærer med sig.
"Jeg savner min familie og mine venner. Det er ikke tit, vi er hjemme, så jeg prioriterer det højt at ses med dem," siger han.
Hvert år har han to længere pauser, hvor han sørger for at tage hjem til Aarhus og tilbringe tid med sine nærmeste.
Selvom livet i Barcelona har sine fordele, er hans hjerte stadig knyttet til hjembyen.
"Det var mit job med håndbold, der sendte mig væk fra byen. Det er også den eneste grund til, at jeg ikke er i byen. Jeg regner bestemt med, at vi en dag skal tilbage igen," understreger han.
For Aarhus er ikke bare en hjemby for den danske keeper.
Det er stedet, hvor han ser sin fremtid og drømmer om at vende tilbage til.
"Jeg håber på en dag at kunne bo der igen, når tiden er rigtig," afslutter han.