oli mittun gog

Füchse Berlin er allerede interesseret: Er han den næste Mathias Gidsel?

Håndboldjul. 02 , 19:42
Den færøske håndboldspiller Oli Mittun har skrevet sig ind i rampelyset efter en stærk indsats ved U21-VM, og nu venter næste skridt i karrieren hos GOG.
Den 20-årige playmaker er blandt de mest omtalte unge profiler i international håndbold og vækker opsigt i Tyskland, hvor flere klubber følger hans udvikling nøje.
Hos Füchse Berlin har sportschef Bob Hanning længe haft øje på den unge færing, som nu sammenlignes med Mathias Gidsel.
Mathias Gidsel der fulgte en lignende vej fra GOG til Berlin og derfra til verdenseliten.
Champions League som springbræt
Oli Mittun kommer til GOG i en periode, hvor klubben igen skal spille Champions League.
Det vurderes som en væsentlig faktor i hans udvikling, og Bob Hanning mener, at skiftet til den fynske klub er det helt rigtige på nuværende tidspunkt.
- Jeg tror, det giver rigtig god mening. Han kan spille Champions League, udvikle sig i ro og mag, lave fejl. Hvis han så en dag spiller i verdens stærkeste liga, så er det næste skridt, siger Hanning til Handball-World.
Færingen leverede en markant præstation ved ungdoms-VM, hvor han blev kåret som turneringens mest værdifulde spiller.
Interessen for Mittun har derfor været stor fra flere europæiske klubber, herunder også Füchse Berlin, som ifølge Hanning allerede havde kontakt med spilleren før hans gennembrud.
- Han er for mig et kæmpe talent. Vi talte faktisk med ham, allerede før han eksploderede som nu. Men vi var langt fra de eneste. Hans talent har været kendt længe, lyder det fra Hanning.
Gidsel som forbillede – men vejen er lang
Sammenligningen med Mathias Gidsel er ikke tilfældig.
Gidsel fik sit gennembrud i GOG og skiftede derfra til Füchse Berlin, hvor han har udviklet sig til at blive verdens bedste håndboldspiller.
For Bob Hanning er parallellen mellem de to tydelig, men han understreger samtidig, at intet er sikkert.
- Da Mathias kom til os, var han et stort talent. Men han beviste sit værd hos os – også fordi vi hjalp ham til at blive en verdensklassespiller, siger han og tilføjer:
- Oli Mittun skal stadig bevise det.
GOG står med en ung spiller, som flere allerede har store forventninger til.
Med mulighed for spilletid i både den danske liga og Champions League får Mittun nu chancen for at tage næste skridt i sin udvikling.
Om han kan følge i Gidsels fodspor, vil den kommende sæson give de første svar på.
Mest læste