gettyimages 1247265760

Gidsel og co. skuffer fælt - Landin var endnu en gang afgørende

Håndboldmaj 04 2023, 10:46

Füchse Berlin led et skuffende nederlag, hvilket har betydet, at THW Kiel har bragt sig i en god position til at vinde det tyske mesterskab.

Füchse Berlin, der har flere danske spillere i truppen, gik onsdag aften glip af vigtige point til den tyske mesterskabskamp. Her tabte de nemlig 28-32 til Stuttgart.

Det kan ende med at koste dem dyrt, da de nu er to point efter THW Kiel på 1. pladsen, da de vandt 31-27 over Rhein-Neckar Löwen. I denne kamp havde Niklas Landin en stor rolle, da han reddede 13 skud.

Der er syv spillerunder tilbage, men Kiel har kun kampe mod hold udenfor top-5 tilbage. Det er ikke tilfældet for Füchse, der bl.a. skal møde Flensburg-Handewitt i deres næste kamp.

Kampen mod Stuttgart startede ellers godt for Füchse Berlin, da kom foran med 8-3. Det var især Victor Kireevs fortjeneste, da han havde en redningsprocent på 57.

På et tidspunkt dummede han sig dog, da han ramte fløjspilleren Jorge Serrano, hvilket resulterede i et direkte rødt kort.'

Til trods for denne udvisning, kunne Füchse Berlin fastholde sin føring frem til 14-9. Her gik alt galt, og holdet scoret ikke i 11 minutter, hvorfor stillingen hed 14-14 ved pausen.

Ifølge TV 2 Sport havde danskerne Lasse Andersson, Jacob Holm, Mathias Gidsel og Hans Lindberg svært ved at ramme målet, hvilket i sidste ende kostede dem sejren.

I THW Kiel var der glæde at spore efter kampen, da de fik spillet sig op på siden af Magdeburg, hvilket især var Niklas Landins fortjeneste med 13 flotte redninger.

Hans bror, Magnus Landin, hjalp til i den anden ende, da han scorede to mål. Det var dog især Sander Sagosen, der bombede, da han sendte i alt syv bolde i nettet.

Mest læste

Mest læste