Håndboldformand vil have færre slutrunder i Danmark

Listen er lang. EM for mænd i 2026. EM for kvinder i 2028. EM for mænd i 2030. VM for mænd i 2031. EM for kvinder i 2032.

Danmark står igen klar som medvært, men Torsten Laen vil ikke love, at det fortsætter i samme tempo.

Han blev formand for DanskHåndbold i sommer og roser det danske setup, men han ser samtidig en grænse.

- Det er klart et aktiv for os i nogle sammenhænge. Vi har et ansvar og har brede skuldre. Jeg synes, vi er verdensmestre både på banen, i talentudvikling og i at lave events,Add Image siger han til TV2 Sport

De seneste ti år har Jyske Bank Boxen dannet ramme om flere slutrunder.

Der var VM-kampe i Herning i januar, da Danmark tog guld for fjerde gang i træk.

Spørgsmålet er, om Danmark virkelig skal tage endnu en tørn hver gang kalenderen giver en chance.

Antallet af mesterskaber er derudover også en ting, man skal være opmærksom på, da der er slutrunde hvert eneste år.

Mikkel Hansen efterlyste allerede i 2012 færre slutrunder. Han frygtede afbud fra flere profiler og så en risiko for, at turneringerne ville miste deres værdi.

Samme år pegede den tidligere svenske dommerleder Christer Ahl, som dengang var en af de mest erfarne stemmer i IHF, på et system med for mange store begivenheder i en olympisk fireårsrytme og kaldte presset på spillerne for uholdbart.

I 2016 satte den dengang 25-årige tyske håndboldspiller Christian Dissinger, der spillede for THW Kiel, ord på en hverdag med skader og et skema uden pauser.

Han meldte ganske enkelt fra til landsholdet for bedre at kunne restituere.

Modstanden handler også om bredden i feltet.

Flere trænere i Norden mener, at antallet af deltagere er blevet for højt.

Svenske Per Johansson, tidligere landstræner for både Sverige og Montenegro, ser en svækket eksklusivitet i mesterskaberne.

Landsmanden Andreas Stockenberg, en markant profil i svensk klubhåndbold, vil ligeledes længere ned i antal hold.

De peger begge på for mange storsejre i de indledende runder og på en stigende belastning for spillerne.

Samtidig er der vokset et globalt argument frem, i og med at flere nationer får erfaring, og flere spillere får en scene.

Svenske Handbollskanalen nævner Holland, der gik fra sjældne slutrundedeltagelser til markante EM-præstationer efter 2020.

Derudover er der også miljøhensyn, da flere værtslande giver mere rejseaktivitet, og økonomien spiller også en rolle.

Den tyske håndboldlegende Stefan Kretzschmar er tidligere sportsdirektør i Füchse Berlin, og han kalder udviklingen en “monokultur i værtskaber”.

Han peger på store overskud i de internationale forbund i omegnen af 900 mio. kr. og ønsker i stedet investeringer i nye markeder.

Midt i strømmen af synspunkter placerer Torsten Laen sig et sted mellem drift og udvikling. Han vil ikke jagte værtsroller for enhver pris, men heller ikke lukke døren for dem:

Danmark kan levere store events, men Danmark kan også hjælpe andre lande i gang, så Torsten Laen ønsker både et stærkt produkt og fremdrift:

- Vi skal have udbredt sporten, og det er også vores ansvar.

Det peger mod en ny balance med mindre fokus på at samle værtskaberne hos få lande og mere fokus på udvikling i regioner, der sjældent ser håndbold på topniveau.

Men der ligger også en opgave i at beskytte spillerne. Kalenderen kan ikke tage flere lag uden prioritering.

Danmark får stadig store aftener og finaler, der trækker.

Hvis kursen holder, får håndbolden til gengæld også noget andet i form af en kalender med færre gentagelser, større udbredelse og mere mening.