Håndboldspiller kæmper for bedre barselsvilkår: Får 0 kr. i løn
Sønderjyskes Ida Lagerbon sætter fokus på en usikker fremtid for kvindelige atleter, der ønsker at få børn.
Når 26-årige Ida Lagerbon fra SønderjyskE Kvindehåndbold snart bliver mor, sker det uden løn fra sin klub. Det skriver TV2 Echo.
Som professionel håndboldspiller er hun nemlig ikke dækket af nogen overenskomst, der sikrer løn under barsel, og hendes faste indtægt erstattes af barselsdagpenge fra det offentlige.
Problemet er ikke nyt, men Lagerbons offentlige opråb har for alvor sat gang i debatten om vilkårene for kvindelige elitesportsudøvere i Danmark.
På LinkedIn har hendes opslag om situationen nået over 260.000 mennesker, og interessen for emnet vokser.
Ingen rettigheder – kun dagpenge
I modsætning til de fleste andre brancher findes der ingen officielle barselsregler i dansk kvindehåndbold.
Spillerforeningen Håndbold oplyser, at barsel ikke er nævnt i spillernes standardkontrakt, og at løn under barsel kun kan forhandles individuelt.
Det betyder, at kvinder i elitesport selv skal tage barsel op ved kontraktforhandlinger. Det er en risiko, der samtidig kan gøre det sværere at få en ny aftale.
"Jeg synes, det er for dårligt, at vi i 2025 ikke har bedre barselsvilkår. Vi har lige så meget ret til barsel som folk på kontor," siger Ida Lagerbon.
Med en maksimal dagpengesats på 4.865 kroner om ugen før skat mister hun en væsentlig del af sin indkomst, men hendes kritik handler ikke kun om økonomi.
Hun mener, at klubberne sender et signal om, at kvindelige spillere ikke er velkomne, hvis de vælger at få børn midt i deres karriere.
Forhandlinger i gang – men ingen aftale på plads
Fagforeningen Spillerforeningen Håndbold forsøger nu at lande en aftale, men forhandlingerne er vanskelige.
Ifølge Divisionsforeningen, der repræsenterer klubberne, vil et krav om løn under barsel belaste økonomien for mange hold, da de både skal betale for en barslende spiller og en erstatning.
Det argument køber Spillerforeningen dog ikke. Direktør Torben Vinther påpeger, at arbejdsgivere kan få refunderet op til 35.000 kroner om måneden fra staten, hvilket langt overstiger de fleste kvindelige håndboldspilleres løn.
"Når man udelukkende har kvinder ansat, kan det ikke komme som en overraskelse, at der kommer graviditeter. Det bør klubberne budgettere med, ligesom de gør med skader," siger Vinther.
Da en fælles aftale mellem alle klubber ikke ser ud til at være på vej, forsøger Spillerforeningen nu at lave individuelle aftaler med enkelte klubber.
Ifølge Vinther er flere aftaler tæt på at blive underskrevet, hvilket kan bane vejen for bedre vilkår i hele ligaen.
AC Milan går forrest – vil Danmark følge efter?
Mens der i Danmark stadig mangler klare retningslinjer, har den italienske fodboldklub AC Milan allerede indført en barselsaftale for deres kvindehold.
Her garanteres spillerne blandt andet, at deres kontrakter automatisk forlænges med et år, hvis de bliver gravide i en sæson, hvor deres aftale udløber.
Ida Lagerbon håber, at Danmark vil følge trop:
"Det ville være et kæmpe skridt i den rigtige retning. Hvis vi ikke får en fælles aftale, håber jeg, at nogle klubber går forrest og viser, at vi kan kombinere elitesport og familieliv," siger hun til TV2 Echo.
Lagerbon står selv over for en usikker fremtid. Hendes kontrakt med SønderjyskE udløber til sommer, og hun ved ikke, om klubber vil fravælge hende på grund af hendes graviditet og kritik af systemet.
"Det er et sårbart emne, og jeg ville føle mig ensom, hvis jeg alene skulle tage kampen mod klubberne," slutter hun.
