Ikast-spiller mistede ufødt barn: "Ryster stadig, når jeg taler om det"

I en tid, hvor professionelle atleter oftere åbner op om livets skyggesider, har Ikast Håndbolds Marketa Jerabkova valgt at sætte ord på en personlig tragedie, som mange ville gemme væk.

Den 28-årige tjekkiske landsholdsspiller har mistet sit ufødte barn – en ubeskrivelig sorg, hun nu deler for at bryde med tavsheden og skabe plads til sårbarhed i eliteidrættens ofte hårdføre univers.

Ti uger er gået, siden hun og hendes familie stod over for det, der ikke skulle ske.

Et ventet barn, et liv i maven, blev ikke til virkelighed. I stedet blev det starten på en sorgproces, hvor Jerabkova valgte at give sig selv lov til at sørge – dagligt, ærligt og uden filter.

I et stærkt interview med TV 2 Sport fortæller hun, hvordan hun græd hver dag, når hun var alene. Det var hendes måde at tage hånd om det ubærlige på.

Hun beskriver det som en nødvendighed, en mental hygiejne, som gjorde hende i stand til at tage næste skridt – både som menneske og som atlet.

Men hendes valg om at stå frem handler ikke kun om personlig bearbejdelse. Jerabkova ønsker at sende et budskab.

Hun understreger, at stilhed omkring tabet ikke hjælper nogen – hverken hende selv eller omgivelserne. Hun havde offentligt fortalt om graviditeten, og derfor mener hun, det er naturligt, at fans og omverdenen også får lov til at vide, hvad der skete.

- Alt er ikke solskin, siger hun.

Livet rummer mørke kapitler, og hun nægter at glemme denne periode – for den er en del af hende.

Vejen tilbage til håndboldbanen begyndte, da hun i marts tog kontakt til Ikast-direktør Daniel Grønhøj. Hun lovede intet, men ville prøve. Med fysisk træning begyndte håbet at spire.

Da hun senere mødte holdkammeraterne igen, blev det et følelsesladet gensyn, præget af både nervøsitet og glæde. Hun havde frygtet det mentale pres, men oplevede i stedet varme og opbakning.

Onsdag aften gjorde hun så comeback mod Team Esbjerg. Ikke bare som spiller, men som symbol på en styrke, der rækker langt ud over håndboldbanen.

Det er svært at overdrive betydningen af hendes historie.

I en sport, hvor skader, resultater og formkurver ofte stjæler overskrifterne, minder Jerabkova os om, at mennesker også bærer usynlige ar.