Jannick Green Rodrigo Corrales

Jannick Green skifter til HØJ Elite - Nu er afløseren på plads i PSG

Håndboldaug. 13 , 13:53
Paris Saint-Germain har kigget mod fortiden for at sikre fremtiden. En spiller, som tidligere har haft stor succes i klubben, er klar til at trække trøjen på igen.
Når Jannick Green i sommeren 2026 forlader Paris Saint-Germain Handball til fordel for HØJ Elite, har klubben allerede lagt en plan for fremtiden.
Klubbens tidligere målmand Rodrigo Corrales vender nemlig tilbage til Paris.
Den spanske målvogter spiller i øjeblikket for Veszprém KSE i Ungarn, og han har underskrevet en toårig aftale frem til juni 2028.
Corrales er 34 år og har tidligere tilbragt tre sæsoner i den franske hovedstadsklub, hvor han vandt tre franske mesterskaber, en pokaltitel, to Ligacup-titler og et Trophée des Champions (den franske Super Cup, red.).
Hans karriere begyndte i FC Barcelonas ungdomsafdeling, hvorefter han spillede for BM Huesca og polske Wisła Płock, inden han i 2017 kom til PSG.
I 2020 fortsatte han til Veszprém, hvor han har været en fast profil i målet.
MEd det spanske landshold har han vundet to europamesterskaber og spillet 134 landskampe.
Erfaring og genkendelighed
At bringe Corrales tilbage er ikke blot et spørgsmål om at finde en dygtig målmand.
Det handler om at hente en spiller, der kender klubbens spillestil, miljø og krav.
Netop dét gør ham til en oplagt erstatning, når Green forlader Paris.
Thierry Omeyer, der er General Manager i PSG Handball, fremhæver at Corrales allerede har vist, hvad han kan bidrage med:
- Vi er meget glade for Rodrigos tilbagekomst til Paris Saint-Germain. Han er en erfaren målmand, der allerede har bevist sit værd både i Paris og på den internationale scene. Hans tilbagevenden styrker vores trup, og vi er overbeviste om, at han vil spille en afgørende rolle for holdet.
Motivation til endnu et kapitel
Corrales selv lægger ikke skjul på, at han ser frem til gensynet.
Han siger, at han er stolt over muligheden for at vende tilbage til den franske hovedstadsklub
- Jeg glæder mig til at komme tilbage til klubben, møde fansene, staben og mine holdkammerater – og til at bidrage fuldt ud til holdets ambitioner.
For PSG betyder aftalen, at de allerede nu har sikret sig en målmandsløsning af høj kvalitet, når Green drager hjem til Danmark til sommer.
Med Corrales’ erfaring får klubben en spiller, der kan træde direkte ind og levere på topniveau fra det øjeblik, han igen trækker PSG-trøjen over hovedet.
Mest læste

Mest læste

Loading