gidsel

Mathias Gidsel åbner om svær periode: "Det var en form for depression"

Håndboldjun. 20 , 19:59
Mathias Gidsel har netop vundet det tyske mesterskab med Füchse Berlin, men vejen dertil har ikke været snorlige.
Mathias Gidsel har gennem de seneste år markeret sig som en af de største profiler på det danske herrelandshold i håndbold.
Hans gennembrud kom for alvor for fire år siden, og siden da har han været en fast del af holdet.
I 2023 og 2024 blev han kåret som verdens bedste spiller af det europæiske håndboldforbund, EHF.
Men selv om det har set ud som om, at det hele er gået gnidningsfrit, har Gidsel kæmpet med personlige udfordringer.
I et interview med UD og SE fortæller han, at han har været ramt af det, han selv kalder en depression.
Han beskriver perioden som et mentalt nedbrud, hvor han følte sig tom indeni, mens verden omkring ham fortsatte som normalt.
– Det var en form for mentalt nedbrud eller en depression. Jeg var helt tom indeni, men verden fortsatte jo, selvom jeg var gået i stå. Pludselig var der forventninger til, at jeg skulle præstere, der var rygter om udenlandske klubber, og jeg kunne godt fornemme den der hvisken i krogene: ’Er han bare et one-time wonder?’
Forventningspres og indre uro
Efter VM-triumfen oplevede han et stigende pres udefra.
Der var rygter om interesse fra udenlandske klubber, og han mærkede en konstant forventning om at præstere.
Samtidig blev han ramt af en følelse af egoisme og havde svært ved at håndtere situationen. Han fortæller, at han havde svært ved at acceptere andres indblanding i, hvordan han havde det.
- Samtidig med at jeg havde svært ved at håndtere det hele, blev jeg også ramt af en form for selvfed egoisme. Jeg havde lige været med til at vinde VM, så ingen skulle komme og fortælle mig, hvordan jeg havde det, fortæller Gidsel til mediet.
Det var landsholdets fysioterapeut, Anja Greve, der opdagede forandringen.
Hun tog kontakt og anbefalede ham at tale med en mentalcoach.
Gidsel tog imod opfordringen, og samtalen blev et vendepunkt for ham.
For første gang åbnede han op om de ting, der fyldte mentalt. Indtil da havde han ikke delt det med nogen, heller ikke sine nærmeste.
I dag fortæller Mathias Gidsel, at han har lært vigtigheden af at være åben om sine tanker og følelser.
Det er noget, der ikke tidligere faldt ham naturligt, men som han har taget med sig efter oplevelsen.
Mest læste