Et verdensmesterskab, en berømt kamp og en modvillig rolle i historien. Gidsels hjemmebane er opkaldt efter mere end bare en sportsmand.
Når
Mathias Gidsel løber på banen for sin tyske håndboldklub,
Füchse Berlin, sker det i en arena, hvis navn bærer på en stor arv.
Max-Schmeling-Halle bærer nemlig navnet på en tysk sportslegende, og der var tale om en mand, der bevægede sig gennem nogle af det 20. århundredes mest dramatiske kapitler.
Max Schmeling blev født i 1905, voksede op i beskedne kår i det nordlige Tyskland og begyndte sin boksekarriere i 1920’erne.
Med en analytisk tilgang og knivskarp timing arbejdede han sig hurtigt op gennem rækkerne.
I 1930 vandt han verdensmesterskabet i sværvægtsboksning, da hans modstander, Jack Sharkey, blev diskvalificeret for et lavt slag.
Det var første gang, en bokser blev verdensmester på den måde, og det skabte en blanding af forundring og skepsis.
Schmeling fik dog sat tvivlerne til vægs året efter, da han med autoritet forsvarede sin titel mod Young Stribling.
Mellem propaganda og mod
Schmelings navn blev hurtigt synonym med tysk storhed, både inden for sport og lidt mere ufrivilligt i den politiske sfære.
Da nazisterne kom til magten i Tyskland i 1933, forsøgte de nemlig at gøre ham til en del af deres propagandaapparat.
Men Schmeling afviste at træde ind i partiet og nægtede at kappe båndene til sin jødiske manager Joe Jacobs, selv om det blev krævet af regimet.
I 1936 besejrede han amerikanske Joe Louis i en kamp, der blev tolket som en sejr for Tyskland, men Schmeling selv forholdt sig tavs om de politiske implikationer.
Hans nederlag i returkampen mod afroamerikaneren Louis to år senere, hvor han blev stoppet allerede i første runde, ændrede alt og Schmeling blev udskammet i sit hjemland.
Langt senere var der en anden side af bokseren, der kom frem.
I 1938 skjulte han to jødiske børn på sit hotelværelse i Berlin og reddede dem dermed fra krystalnattens overgreb.
Det var ikke en handling, han selv talte om før langt senere i livet.
Et liv i skyggen – og lyset
Efter krigen vendte Schmeling tilbage til bokseringen, men uden at genvinde tidligere storhed.
Han trak sig tilbage i 1948 og opbyggede en succesfuld forretning som Coca-Cola-distributør i Tyskland.
Han var blevet gode venner med Joe Louis efter deres kampe, og deres venskab forblev tæt.
Schmeling hjalp ham økonomisk, da Louis kom i økonomisk nød og betalte endda for hans begravelse i 1981.
I 1996 blev den multifunktionelle arena i Berlin navngivet Max-Schmeling-Halle som en anerkendelse af hans arv som bokser, men også som et menneske, der manøvrerede mellem sport, krig og moral.
Det er altså her, Mathias Gidsel i dag har sin hjemmebane i en arena opkaldt efter en mand, der slog hårdt i ringen og tænkte og handlede med hjertet, når det gjaldt mest udenfor den
Max Schmeling døde i 2005 et halvt år før sin 100-års fødselsdag.