Når træningen slutter, begynder noget andet. Og det er netop det, der gør forskellen ifølge landstræneren.
Når
Nikolaj Jacobsen leder det danske landshold under en slutrunde, er der ingen tvivl om, hvem der bestemmer.
Hans krav til disciplin og indsats er klare, og det gælder ikke kun under kampene, men også til træning.
Han forventer koncentration og fuldt fokus fra sine spillere, men kravene gælder ikke i alle døgnets 24 timer.
For Jacobsen er det afgørende, at der uden for banen er plads til grin, frihed og fællesskab.
Den balance mellem stram styring og socialt overskud mener han selv er nødvendig, hvis et hold skal kunne præstere under de lange, krævende slutrunder.
- Hvis vi ikke griner og hygger os mellem kampene, så mangler vi den energi, der skal til for at vinde, siger han i et interview med svenske Handbollskanalen.
Spillerne skal have plads til at være mennesker
Netop derfor giver han dem frihed, når træningen er slut.
Han forklarer, at han ikke blander sig i, hvordan de vælger at bruge deres fritid og at de som regel selv styrer det ganske fornuftigt. Han går ikke ind og kontrollerer unødigt.
- Jeg lader spillerne tage mange beslutninger selv, når vi ikke træner. Ikke alt, men det meste. Det er vigtigt, at de føler sig trygge og har det sjovt, fortæller han.
Derfor ser han også forskelsbehandling som en del af ledelsesopgaven.
Spillere skal ikke behandles ens, mener han, men retfærdigt og med blik for deres individuelle roller og behov.
Når en spiller tvivler eller ikke får så meget spilletid som ønsket, er det heller ikke altid Jacobsen selv, der tager snakken med vedkommende.
Holdet har en fast sportspsykolog tilknyttet, som spillerne kan bruge i løbet af turneringen
- Han er med os hele tiden, siger Jacobsen. - Så spillerne har nogen at tale med.
Træneren tager ansvaret – også når det går galt
På banen er det dog Jacobsen selv, der bestemmer.
Spillerne kan godt komme med input, og han nævner folk som Rasmus Lauge og Mathias Gidsel som dem, han lytter mest til, men beslutningerne er hans:
- I kampene giver jeg ikke spillerne meget frihed. Det er mig, der tager valgene.
Det gælder også konsekvenserne. Når Danmark taber, peger han ikke fingre udad.
- Hvis vi taber, så er det min fejl og aldrig spillernes, siger han.
For Nikolaj Jacobsen er ledelse ikke bare et spørgsmål om at styre.
Det handler også om at forstå, hvornår man skal give slip, og hvorfor det i sidste ende kan være afgørende for, om man vinder.
Og måske netop derfor tygger han altid på den samme type tyggegummi under kampene.
Det er blevet en fast del af hans person, et lille ritual midt i al kontrollen.
Hvilket mærke det er, holder han dog for sig selv
- Folk ville bare begynde at komme med det til mig, så det siger jeg ikke, lyder det afslutningsvist med et smil.