handball 4655544 1280

Nye regler i håndbold er en realitet: Se dem her

Håndboldjul. 02 , 13:59
Fra den 1. juli 2025 ændres en række regler i international håndbold, og det gælder på alle niveauer – fra ungdom og amatør til elite.
De nye regler blev allerede testet ved U21-VM i Polen og skal nu implementeres permanent i det internationale reglement.
Ændringerne spænder fra justeringer i antallet af tilladte spillere til præciseringer af dommernes skøn i bestemte situationer.
Blandt de mest opsigtsvækkende ændringer er lempelser i konsekvenserne for skud i hovedet og en ny fortolkning af den såkaldte nulskridt-regel.
Flere spillere og ændrede sanktioner
Fremover må hold stille med op til 16 spillere og fem officials.
Denne regel gælder ikke kun for elitehåndbold, men også i ungdoms- og amatørklubber, hvilket gør det lettere at tilpasse truppen til den enkelte kamp.
En væsentlig ændring er, at et skud direkte i hovedet på målmanden under straffekast ikke længere automatisk fører til en direkte udvisning.
I stedet vil forseelsen blive straffet med en to-minutters udvisning.
Dette skal mindske de hårdeste sanktioner for uagtsomme forseelser, samtidig med at sikkerheden fortsat prioriteres.
Den kontroversielle nulskridt-regel får også en ændret fortolkning.
Spillere må nu tage nul skridt, når bolden modtages fra egen dribling, hvilket forventes at gøre spillet mere flydende.
Præciseringer og nye detaljer i regelsættet
En række mindre, men vigtige ændringer i regelbogen præciserer tidligere uskarpe formuleringer.
Blandt andet er coachingzonen nu officielt defineret som området fra 3,5 meter fra midterlinjen til 8 meter før mållinjen.
I amatørkampe må zonen markeres med tape, men markeringen må ikke strække sig ind på banen.
I straffekastkonkurrencer er det ikke længere et krav at gennemføre alle fem kast, hvis en afgørelse allerede er faldet. Dette bringer reglen på linje med tilsvarende konkurrencer i andre sportsgrene.
Målmænd får fremover lov til at forlade målfeltet med bolden, selvom de ikke har fuld kontrol over den. Vurderingen af, om spillet kan fortsætte, beror på dommerens skøn.
Her er den fulde over de nye regler og præciseringer:
ParagrafÆndring
1.11Coachingzonen er nu officielt en del af regelbogen. Den starter 3,5 meter fra midterlinjen og slutter 8 meter før mållinjen. I amatørklubber må afmærkning ske med tape, men må ikke rage ind på banen.
2.2I straffekast-konkurrencer er det ikke længere nødvendigt at gennemføre alle fem kast, hvis en afgørelse allerede er faldet.
5.4Målmænd må forlade målfeltet med bolden og spille videre, selv hvis de ikke har fuld kontrol – en vurdering der ligger hos dommeren.
6.2cEt straffekast tildeles, hvis en forsvarsspiller ved at træde ind i målfeltet forhindrer en oplagt scoringsmulighed – også ved blot at berøre målfeltlinjen.
7.10En spiller må ikke røre bolden, hvis et kropsdel stadig er uden for banen – det medfører frikast til modstanderen.
10.3bVed et opgiverkast skal både spiller og bold være helt inde i opgiverzonen, før dommeren fløjter kampen i gang.
14.1bDer dømmes straffekast, hvis en uvedkommende person (ikke dommeren) fløjter under en oplagt scoringsmulighed.
15.9Hvis en forsvarsspiller forstyrrer udførelsen af et formelt kast (indkast, udkast, opkast), gives frikast. Ved forstyrrelse af straffekast skal kastet gentages.
Mest læste