Fra usikkerhed på hospitalet til et forløsende comeback på banen.
Rasmus Lauge har i mange år været en af de mest markante profiler i dansk håndbold.
Han har vundet OL-, VM- og EM-guld, men det seneste halve år gemmer på en fortælling om en tid, hvor sporten ikke har fyldt noget overhovedet.
I februar blev han og hustru Sabrina Jepsen forældre til deres tredje barn.
Fødslen skete fire måneder for tidligt, og datteren vejede blot 700 gram.
Hun tilbragte flere måneder i respirator, fik ni blodtransfusioner og flere scanninger.
Familien måtte forlade den trygge hverdag på deres landejendom uden for Silkeborg og indrette livet omkring intensivafdelingen på hospitalet i Skejby.
Forældrene sov med tøjet på, altid klar til opkald fra personalet.
De to ældste børn pendlede mellem bedsteforældre, skole og hospitalsbesøg, mens usikkerheden prægede dagene.
En familie i undtagelsestilstand
Lauge har i et interview med JyllandsPosten fortalt, at han følte sig meget overvældet og var i konstant tvivl, om familien kunne komme igennem presset.
Bjerringbro-Silkeborg lod ham lægge håndbolden til side, så han kunne bruge al sin tid og energi på at fokusere på sin lille datter.
Til JyllandsPosten fortæller han, at han stod midt i sit livs største krise, mens støtten udefra kom fra alle sider. Endda også fra modstanderklubbernes fanklubber.
For familien blev det afgørende at finde små sejre at glæde sig over:
- Det var, som om vi pludselig hoppede på et tog, der kørte 300 km/t., og ingen kunne sige, hvornår det standsede igen.
Efter fem måneders indlæggelse kunne Rasmus og Sabrina endelig tage deres datter med hjem i juli måned.
Hun havde stadig behov for hjælp til vejrtrækningen, men lægerne vurderede hendes tilstand som stabil.
Det blev begyndelsen på en langsom tilbagevenden til en mere almindelig hverdag.
Tilbage på banen
Nu er Lauge også kommet tilbage på håndboldbanen.
Efter mere end et halvt års fravær stillede han op i sæsonåbningen mod Fredericia i fredags.
Her markerede han sig med seks scoringer i sejren på 38-28, og eksperter kaldte det et meget overbevisende comeback.
- Det er vanvittig fedt at være tilbage. Jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang igen, sagde han inden kampen.
Han vidste, at de mange måneder væk fra håndbolden havde sig sat sine spor, men indsatsen viste at han i den grad stadig kan gøre en forskel på banen.