kathrine heindahl

Sportsfysiolog om Kathrine Heindahl: "Ikke den fødte atlet"

Håndboldokt. 15 , 15:54
Kathrine Heindahl beskrives ikke som et naturtalent – men hendes arbejdsindsats og professionalisme imponerer landsholdets fysiske træner.
Kathrine Heindahl er tilbage i håndboldtræning efter fødslen af sit første barn i juli og har nu skrevet under på en kort kontrakt med Team Esbjerg.
Hendes comeback har vakt stor begejstring hos landsholdets fysiske træner Line Hovgaard-Hansen, som især fremhæver Heindahls arbejdsindsats og dedikation.
- Det er ingen hemmelighed, at Kathrine ikke er den fødte atlet. Hun har altid skullet lave et stykke arbejde for at nå dertil, hvor hun vil. I forhold til hurtighed findes der langt mere oplagte talenter, der er sindssygt eksplosive. Men mange af dem er langt mere dovne end hende, siger Hovgaard-Hansen til Ekstra Bladet.
Hun beskriver Heindahl som en af de mest professionelle og dedikerede spillere, hun har arbejdet med.
- Det er få spillere, jeg kender, der har taget den udfordring og er blevet så dygtige, og hun er én af de bedste i verden til ægte hårdt arbejde, dedikation og professionalisme.
Selvstændig træningsindsats
Heindahl genoptog træningen seks uger efter fødslen og deltog kort tid efter i fuld kontakttræning med Team Esbjerg.
I løbet af en halvanden måned lang periode valgte hun selv at lægge 12 ekstra træningspas ind, alene for at komme i form igen.
Ifølge Hovgaard-Hansen har Heindahl håndteret processen med stor respekt for sin krop og uden at forcere noget.
Efter hendes kontrakt med Team Esbjerg udløb tidligere på året, stod Heindahl uden klub.
Hun trænede dog videre med hos Esbjerg efter sin graviditet, og det førte til en ny aftale frem til udgangen af denne sæson.
Hun indgår nu i stregtrioen sammen med Olivia Løfqvist og Tabea Schmid.
Jagter VM-plads
Heindahl har meldt ud, at hendes oprindelige mål var EM i 2026.
Men ændringer på landsholdet har åbnet op for nye muligheder.
- Mit mål har hele tiden været EM i 2026, men siden er der sket lidt med andre stregspillere på landsholdet, og jeg kan ikke sige mig fri for at have tankerne på VM sidst på året, siger hun til Team Esbjergs hjemmeside i forbindelse med sin forlængelse.
Mest læste

Loading