Svensk landsholdsspiller mistede sin søster: Fortæller om særligt afskedsbrev
Hun har ikke talt meget om tabet offentligt. Nu fortæller hun for første gang om noget, der rørte hende helt ind i sjælen.
Det er nu flere måneder siden, at den svenske håndboldstjerne Isabelle Gulldén mistede sin lillesøster Rebecca.
Den tidligere landsholdsplaymaker, der også har en fortid i Viborg HK, har siden kæmpet med at finde fodfæste i en hverdag, der pludselig blev vendt op og ned.
Rebecca blev blot 33 år gammel, da hun i december tabte kampen mod livmoderhalskræft efter længere tids sygdom.
Sorgen fylder stadig alt.
Gulldén, der stoppede på det svenske landshold i 2020 efter 224 landskampe og 840 mål, har forsøgt at finde ro i det private, men det ubærlige tab følger hende tæt.
“Man ved jo aldrig, hvordan det kommer til at gå,” sagde hun i starten af 2022, da Rebecca endnu var i behandling.
Dengang flyttede hun hjem til Sverige og sagde farvel til storholdet Vipers Kristiansand for at spille i Lugi – og være tættere på sin søster.
Et brev med uventet styrke
Det er i et interview med Aftonbladet, at Gulldén åbner op om søsterens sidste måneder.
Rebecca havde været igennem flere behandlingsforløb og havde endda en periode, hvor kræften så ud til at være væk.
Men da sygdommen vendte tilbage, valgte hun at forberede sine nærmeste på det værst tænkelige.
Ifølge Se & Hør skrev Rebecca et personligt brev til hvert familiemedlem, kort før hendes tilstand for alvor forværredes. Et afskedsbrev, der i dag står som et evigt minde for Isabelle.
“Hun bad os alle om at fortsætte med at leve vores liv,” fortæller Gulldén. “Hun ville ikke have, at vi skulle stoppe op på grund af hende.”
Netop den besked har været med til at bære Isabelle igennem de første måneder uden sin søster.
Hun faldt – som hun selv siger – “ned i et stort hul”, men Rebeccas ord skubbede hende stille videre.
Et stille råb om tid og heling
For Gulldén har håndbolden aldrig betydet mindre end i denne tid.
Hun nævner i interviewet, at sporten, selv med dens rytme og struktur, ikke formår at dulme smerten, som kun kommer og går i bølger.
Hun har valgt at bearbejde sorgen i ro og frabeder sig presse og opmærksomhed med respekt for det liv, hun nu forsøger at samle op igen – stykke for stykke.
I en tid hvor præstationer, pokaler og personlige rekorder ofte er dét, der bruges til at definere atleter, viser Isabelle Gulldén en anden slags styrke.
En styrke, der ikke kan måles i mange mål eller en masse hårdtkæmpede kampe, men i kærlighed og sårbarhed.
