Historisk Formel 1-bane begynder større renovering

Foto: Mark Thompson/Getty Images

Den historiske racerbane kommer i nærmeste fremtid til at få en overhaling, så den kan forblive en del af Formel 1-kalenderen.

Formel 1’s kontrakter med Monza og Emilia Romagna Grand Prix i Imola strækker sig kun til 2025-sæsonen.

Derfor er det endnu ikke sikkert, at de to italienske løb får lov til at blive i kalenderen.

Hos Formel 1 har man endnu ikke taget stilling til, hvorvidt man vil beholde begge løb i kalenderen.

Det kan derfor ikke udelukkes, at man når frem til den konklusion, at det er tilstrækkeligt med ét italiensk løb.

F1-boss Stefano Domenicali har tidligere understreget, at Monzas renovering og forbedring af faciliteterne vil være afgørende for banens fremtid i Formel 1.

Det har nu medført, at Monza har besluttet at give både banen og faciliteterne en stor overhaling.

Det blev symboliseret med en ceremoni, der blev afholdt på banen.

Til stede var den italienske forbundspræsident Angelo Sticchi Damiani og vicepremierminister Matteo Salvini.

Planen omfatter bl.a. en komplet renovering af banen, opgraderede bygninger og en række forbedringer af tribunerne.

“Vores hovedmål er at bringe Autodromo tilbage til moderne standard,” sagde Sticchi Damiani ifølge Motorsport.com.

”Vi har ikke længere råd til at have problemer med mængden af fans, og vi skal tilbyde større komfort til dem, der kommer på banen. Vi har sat os tre mål for bedst muligt at imødekomme de ønsker, der er stillet til os.”

“Det andet mål er relateret til tribunerne. Vi har stadig flere midlertidige strukturer, så vi vil bygge mere solide strukturer, der vil give faciliteter i overensstemmelse med, hvad en tilskuer forventer i dag. Hver tribune vil være en ø med alle de nødvendige tjenester, så tilskuerne ikke skal bevæge sig rundt.”

“Endelig skal der bygges en permanent tagbeklædning over bygningen ved pitlane. Støttepillerne vil blive forstærket, fordi konstruktionen kommer til at vokse i højden.”

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024