Ikke set i 42 år: Klassementet siger alt om årets start på Tour de France

Foto: Tim de Waele/Getty Images

Årets Tour de France adskiller sig fra tidligere udgaver af løbet på flere punkter, men især i forhold til de voldsomme tidsforskelle.

Det er sjældent set, at Tour de France har haft en hårdere start, end det har været tilfældet i årets udgave.

For at få et billede af dette, behøver man blot at tage et kig på klassementet efter de første seks etaper. Her kan man se, at der er blevet skabt store tidsforskelle mellem rytterne.

Dette kan man vælge at anskue på flere måder, men hos Feltet.dk har de lavet en statistik ud fra antallet af ryttere indenfor fem minutter af den senere vinder.

Efter de første seks etaper af Tour de France, var blot otte ryttere mindre end fem minutter efter danske Jonas Vingegaard i den gule trøje.

Det er meget sjældent, at det sker, og derfor skal man helt tilbage til 1981 for at finde en lignende situation.

Statistikken kræver naturligvis, at det vil være enten Vingegaard eller Tadej Pogacar, der vinder årets Tour de France. I skrivende stund indikerer intet, at det vil ende med at forhold sig anderledes.

Tilbage i 1981 var det Bernard Hinault, der var iført den gule trøje efter 6. etape. Han havde slået et hul på fem minutter ned til Jostein Wilmann, der lå på sjettepladsen.

I de seneste mange år har klassementet dog slet ikke været lige så tæt. Det kan du se herunder, hvor du kan se en liste over antallet af rytter, der efter sjette etape var indenfor fem minutter af den senere vinder:

2023: 8 (set i forhold til manden i gult)
2022: 37
2021: 32
2020: 31
2019: 30
2018: 44
2017: 40
2016: 35
2015: 26
2014: 30
2013: 68
2012: 54
2011: 73
2010: 85 (inklusive Alberto Contador, hvis resultat siden er blevet slettet)
2009: 73 (inklusive Lance Armstrong, hvis resultat siden er blevet slettet)
2008: 45

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024