Imponeret Jonas Vingegaard tog fat i stortalent efter Vuelta-sejr

Foto: Jonas Vingegaard/Getty Images

Det unge talent gjorde sig bemærket i en sådan grad, at Jonas Vingegaard tog fat i ham under Vuelta a España.

Under dette års Vuelta a España fik den 21-årige Finn Fisher-Black sit helt store gennembrud. Han markerede sig ved flere lejligheder, ved at fungere som en værdifuld hjælperytter for Juan Ayuso.

På 16. etape valgte han endda at køre på chancen. Han gjorde det rigtig godt, men han måtte tage til takke med en 2.-plads. Han var desuden den eneste rytter, der forsøgte at svare igen på Jonas Vingegaards forcering på målstigningen Bejes.

Selvom det ikke var en præstation, der ligefrem var trukket ud af en taktisk drejebog, var det alligevel nok til at imponere Vingegaard.

“Jonas kom hen til mig og spurgte: ‘Slog du nogen watt-rekorder i går?’. Jeg satte min 10- og 12-minutters rekord. Det var ret cool at vide, at jeg ikke bare blev slået af hvem helst,” sagde Fisher-Black til Cyclingnews.

Ifølge Feltet.dk var han et stort talent allerede i juniorrækkerne. Blandt andet blev han dobbelt national mester i Oceanien. Det var nok til at sikre ham en kontrakt med Jumbo-Vismas udviklingshold.

Halvandet år senere kørte han sig til en 4.-plads i ProSeries-løbet Belgium Tour, besluttede UAE Team Emirates at give ham en WorldTour-kontrakt. Desværre gik hans første fulde sæson som professionel ikke godt, da han brækkede lårbenet i et voldsomt styrt i maj.

Til gengæld var han ved Vuelta a España i år bedre, end han nogensinde har været før. Og det var tilsyneladende noget, som Vingegaard lagde mærke til.

“Jeg er bedre, end det niveau jeg var på før. Det er en virkelig rar følelse, fordi det har været så lang en rejse, siden jeg brækkede mit ben. Jeg har nu afsluttet min første Grand Tour, og jeg føler, at jeg gjorde det godt der. Så det er med en virkelig fed fornemmelse, at jeg ser tilbage på det,” lød det fra ham.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024