Jake Paul føler ikke at han tabte mod Tommy Fury: Tjente 200 millioner kroner på kampen

Foto: Francois Nel/Getty Images

Jake Paul tabte sin kamp mod Tommy Fury, men det gjorde ham til en meget rig mand.

I sin blot syvende professionelle boksekamp stod Paul overfor Fury. Det endte ikke med en sejr, selvom han slog briten i gulvet. Tværtimod blev han tildelt det første nederlag i karrieren.

Lørdag aften gør han comeback i bokseringen. Denne gang er det i en kamp mod den tidligere UFC-kæmper Nate Diaz.

Forud for kampen har Paul udtalt, at han føler, at nederlaget faktisk har hjulpet ham. Den tidligere YouTube-stjerne mener, at det har forberedt ham til kampen mod Diaz.

“Jeg har lige tabt og tjent 30 millioner dollars. Det føles ikke som et nederlag. Jeg står overfor en større kamp nu,” sagde Paul ifølge talkSPORT.

“Det er kun et nederlag, hvis du lader det være et nederlag. Jeg lærte af det, blev mere fokuseret, og fik et helt nyt hold ind.”

“Jeg blev et bedre menneske og en bedre mand efter det. Jeg nulstillede mine prioriteter og mit fokus. Så det var faktisk en sejr.”

Paul håber naturligvis at kunne tjene en stor sum penge på sin kamp mod Diaz. Og det er der gode chancer for, da DAZN og ESPN har slået sig sammen om at sælge PPV-aftaler til kampen. Det er første gang nogensinde, at det er sket.

“Det er en stor kamp. Den rammer så mange grupper. Han har kigget på tallene, og jeg har kigget på tallene. Det er meget interessant,” sagde Paul.

“Det er det, der gør, at det formentlig er årets største kamp. Det er, hvad alle tallene viser.

“Den kommercielle PPV-salg er højere, end den har været for nogle af mine kampe. Billetsalget er højere, end det nogensinde har været for en af mine kampe.”

“Så det er klart, at folk vil se dette. Det er derfor, at de største platforme altid vil involvere sig.”

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024