Jannik Sinner håber at han kan slå Holger Rune for første gang

Foto: David Ramos/Getty Images

Jannik Sinner fik en god start på ATP Finals i Torino, da han åbnede turneringen med en sejr over Stefanos Tsitsipas.

Italienske Jannik Sinner har naturligvis rigtig mange fans på tilskuerpladserne i Torino. Han er hjemmebanehåbet, som italienerne bakker trofast op om.

Og måske havde den store opbakning også noget at skulle have sagt i forhold til hans sejr mod Stefanos Tsitsipas.

Her blev det nemlig til en sejr i to sæt med cifrene 6-4 og 6-4.

Den italienske stjerne er landet i samme gruppe som Holger Rune. Det betyder, at de to unge profiler skal spille mod hinanden i gruppespillet.

Tidligere har Sinner dog ikke haft den store succes i sine kampe mod Holger.

Det håber han på at kunne ændre på i deres kommende kamp. Her håber han nemlig på, at han kan slå den danske stjerne for førset gang.

“Jeg håber, jeg kan fortsætte sådan. Holger Rune? Dette år har været meget nyttigt til at forstå visse situationer. Jeg tænker på de forskellige nederlag mod Daniil Medvedev og det faktum, at de hjalp mig med at finde en måde at vinde på,” sagde han ifølge Tennis World USA, og fortsatte:

“Jeg håber at gøre som med Medvedev. Jeg har aldrig vundet mod Holger, og i år spillede han fantastisk tennis i München. Jeg kan ikke vente med at se det i øjnene.”

Derfor er der heller ikke nogen tvivl om, at han er klar til at spille mod Rune. Og indtil videre har han da også fået en bedre start end danskeren, som tabte sin første kamp mod Novak Djokovic.

Det var dog en tæt kamp, der måtte ud i tre sæt, før en vinder blev fundet.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024