John McEnroe raser over grådige Australian Open-chefer

Foto: Matthew Stockman/Getty Images

Tennislegenden John McEnroe har ikke meget tilovers for den seneste ændring, som Australian Open har præsenteret.

John McEnroe er ikke meget for at give Australian Open ret i, at det er godt for spillernes velfærd, at kampprogrammet er blevet forlænget med en dag.

Han mener derimod, at det blot handler om at tjene flere penge.

Craig Tiley, der er direktør for Australian Open, meddelte i oktober, at årets udgave af Grand Slam-turneringen ville begynde en dag tidligere.

Det betyder, at turneringen i år starter den 14. januar, og strækker sig over 15 dage.

Derfor kommer turneringen til at strække sig over tre weekender for første gang nogensinde.

Men McEnroe, der selv er med til Australian Open som kommentator for ESPN, er ikke positivt stemt overfor det.

Han hævder, at arrangørerne af turneringen blot har opdaget en ny måde at tjene penge på, da den ekstra spilledag vil generere flere tv-indtægter og øget billetsalg.

“Først og fremmest handler det om penge, hvis du spørger mig,” sagde John McEnroe på ESPN.

“De har bare fundet en ny måde at tjene nogle penge på. Jeg er ikke enig i det. Jeg er kommentator. Ingen er specielt bekymret over mine følelser.”

“Hvis spillerne, hvis de accepterer det, og de får noget ud af det, som nogle penge til spillere, der ikke har forsikring, så vil jeg sige, at det er en god ting, at de har tilføjet en ekstra dag.”

“Jeg tror ikke, det er sket (at spillerne får flere penge, red.). Ligesom det ikke skete ved French Open. Jeg er fuldstændig uenig i det. Det er nok mig, der er egoistisk, da jeg skal være væk hjemmefra en ekstra dag eller to.”

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024