Det kaster en god hyre af sig at hedde Jonas Vingegaard, og nu afslører han, hvad de mange millioner bliver brugt til. Det kan være rigtig lukrativt at være en dygtig cykelrytter. Det kan danske Jonas Vingegaard skrive under på.
I 2021 skrev han under på en kontrakt, der sikrede ham en løn på 11 millioner kroner. Hertil kommer diverse bonusser – blandt andet for at vinde store løb som Tour de France.
I sidste uge skrev han under på en ny kontrakt med Jumbo-Visma, der betyder, at han nu har kontrakt med holdet frem til udgangen af 2027. Udover dette har han sandsynligvis også fået en klækkelig lønforhøjelse ovenpå Tour de France-sejren sidste år.
Vingegaard har nemlig formået at etablere sig selv som en af de største stjerner i cykelsporten, og det kan man sagtens tillade sig at kræve en fornuftig hyre for.
Og selvom han normalt er en meget privat og tilbageholdende mand, har han overfor B.T. udtalt sig om, hvad mange af pengene bliver brugt på.
"Alt, hvad der kan gøre det nemmere for mig og for os. Gøre det mere stabilt," fortæller han, mens han kigger over på kæresten Trine.
Trine supplerer grinende med ved at sige, at han ikke er fodboldspiller, hvilket hun naturligvis siger med henvisning til de enorme lønninger, de får.
Derefter siger hun, at deres primære fokus, er at bruge pengene til at optimere, hvad de kan.
"Selvfølgelig tjener man nogle penge, men det, vi bruger det til, er at optimere alt, der er omkring os. Hvor vi bor, hvordan vores hverdag er. Alt omkring dig (Jonas, red.) faktisk," fortæller hun.
For at Trine og datteren Frida kan rejse med rundt, når Vingegaard er på arbejde som cykelrytter, er familien nødt til at finde lejeboliger rundt i verden. Derfor er det også noget, der bliver brugt en del penge på.