Kasper Schmeichel: ‘Jeg læser ikke sådan noget’

Foto: Luigi Rizzo/Eurasia Sport Images/Getty Images

Kasper Schmeichels første sæson i Nice kunne godt have været bedre. Holdet måtte nemlig nøjes med en 9. plads i Ligue 1.

I sidste måned kunne det franske medie L’Equipe bringer en historie om, at der er uro i truppen i Nice.

Det franske medie hævdede, at flere spillere var frustrerede over, at den danske målmand har meget frihed. Det er nemlig ikke tilfældet for hans holdkammerater.

F.eks. droppede han at deltage i en træning forud for den tredjesidste kamp i sæsonen. Her havde han fået tilladelse til at blive væk, men det var truppen ikke tilfredse med. Det fik dm til at brokke sig til ledelsen.

Den danske målmand har ikke ønsket at kommentere på påstandene fra L’Equipe. Faktisk hævder han, at han ikke engang har læst det.

“Desværre. Jeg læser ikke alt sådan noget der, så jeg ved ikke engang, hvad det er. Jeg kan ikke forholde mig til noget, jeg ikke har læst,” siger han til Ekstra Bladet.

Han understreger også, at han træner, som han altid har gjort. Derfor kender han heller ikke til, at der skulle være et problem på denne front.

“Det ved jeg ikke. Jeg træner, som jeg altid har gjort hele mit liv. Jeg er professionel på 19. år nu, så jeg træner, som jeg gjorde dengang jeg vandt Premier League. Dengang jeg ved ikke hvad… Så, ja, det kender jeg ikke noget til,” siger han.

I den næste uges tid vil den 36-årige målmand været samlet med det danske landshold. Her skal de forberede sig til de kommende kampe i EM-kvalifikationen.

Den første af de to kampe bliver spillet fredag, hvor Danmark tørner sammen med Nordirland i Parken. Tre dage senere skal de spille mod Slovenien, men denne gang på udebane.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024