Katrine Fruelund har fundet en ny karrierevej

Foto: Jan Christensen/FrontzoneSport via Getty Images

Den tidligere håndboldspiller Katrine Fruelund beskæftiger sig i dag med noget helt andet.

Efter at have gjort karriere som håndboldspiller, har Katrine Fruelund i dag kastet sig over noget helt andet.

Faktisk har hun prøvet kræfter med lidt af hvert efter håndboldkarrieren.

Til Randers Amtsavis afslører hun nu, at hun faktisk har skiftet karrierevej for nylig.

Hun er nemlig blevet ansat hos ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen, hvor hun skal arbejde med salg og vurdering.

Det skyldes, at hun i forbindelse med en sparerunde på hendes tidligere arbejdsplads, fik en fyreseddel i hånden.

Derfor blev den 45-årige tidligere håndboldspiller nødt til at se sig om efter et andet arbejde.

“Min stilling blev desværre nedlagt, det var en af de stillinger, som blev reduceret i en sparerunde. Jeg havde ellers troet, at jeg skulle være der resten af livet. Men så må man jo se, hvad livet ellers byder på at spændende ting.”

“Og spændende det synes jeg, det er med det nye job her. Viser det sig at være et godt match, så er jeg da ikke afvisende overfor at tage uddannelsen som ejendomsmægler,” siger hun.

Og hos John Frandsen i Randers er man også glad for at have indgået en aftale med Katrine Fruelund.

“Katrine har jo altid været kendt for at arbejde for tingene. Hendes fighter-egenskaber og faglighed vil passe rigtig godt ind i vores virksomhed, så jeg glæder mig til samarbejdet,” siger René Kjær fra John Frandsen i en pressemeddelelse.

Den evne til at kæmpe, som bliver beskrevet i pressemeddelelsen, har hun vist flere gange i sin karriere.

Det gjorde hun blandt andet i OL-finalen i 2004, hvor hun bidrog med intet mindre end 15 mål.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024