Kevin Magnussen: ‘Det vil være idiotisk’

Foto: Dan Istitene - Formula 1/Formula 1 via Getty Images

Formel 1-kører Kevin Magnussen mener, at det vil være ‘idiotisk’, hvis han forventer en stor fremgang for Haas.

Denne sæson har ikke været god for hverken Haas eller Kevin Magnussen. Men holdet håber at kunne ændre på dette til den kommende sæson.

Allerede om to uger introducerer holdet det, som de kommer til at satse på i næste sæson. Og som de håber kan bringe dem tilbage på rette spor.

Inden længe vil de som det sidste hold i Formel 1 overgå til et aerodynamisk koncept. Det er det koncept, som Red Bull har haft enorm succes med i denne sæson.

Den nuværende version af deres VF-23 så god ud på papiret, men i virkeligheden har det vist sig at være anderledes. Den har især været hård ved dækkene, hvilket bestemt ikke harmonerer med Magnussens kørestil.

Selvom både Williams og McLaren har formået nærmest at skabe mirakler med deres opgraderinger i denne sæson, forventer Magnussen ingen mirakler. Derimod mener han, at det ville være ‘idiotisk’ at have for høje forventninger.

“Hvis den nye bil er lettere at køre… Hvis den grundlæggende er stærkere, bedre i sidevind, i beskidt luft og den slags, vil den måske også være bedre ved dækkene. Det er som en kædereaktion, der påvirker mange ting. Vi håber, at det er en helt anden historie på banen end i teorien,” siger han til Ekstra Bladet, og fortsætter:

“Men selvfølgelig er det idiotisk at gå ud at sige, at vi forventer at tage et kæmpe spring fremad, når man har at gøre med opgradering, som på papiret ikke ser vildt meget bedre ud.”

Haas introducerer den nye bil, når Magnussen og resten af feltet skal køre i Austin. Her skal de køre fra den 20. til 22. oktober, hvorefter der vil restere fem løb i sæsonen.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024