Kevin Magnussen dukkede ikke op på første dag under Brasiliens Grand Prix

Foto: Ryan Pierse/Getty Images

Kevin Magnussen var ingen steder at finde på første dag under Brasiliens Grand Prix.

Den danske racerkører skulle have deltaget i den såkaldte mediedag forud for løbsweekend i Sao Paulo. Men Haas-køreren var ingen steder at finde, da han var fraværende hele dagen.

Ifølge mediet Crash.net var han egentlig på vej til pressemødet i Interlagos, men han kunne ikke nå frem. Det skyldes, at hans fly blev aflyst, og han derfor befandt sig i en lufthavn.

Magnussen valgte at tilbringe dagene mellem Mexicos Grand Prix og Brasiliens Grand Prix i Mexico. Derfor skulle han flyve videre til Brasilien torsdag, men det kunne ikke lade sig gøre.

Haas-boss Günther Steiner har bekræftet, at Magnussen først ville dukke op torsdag eftermiddag lokal tid.

“Jeg skrev til ham i morges, hvor han fortalte mig, at han fløj over Bogota,” sagde Steiner ifølge det tyske medie Bild.

“Han var et sted i Mexico. Jeg ved ikke, om han allerede var i Dallas, men nu flyver han hertil via Colombia. Jeg skrev ikke til ham mere derefter, fordi jeg selv var på flyet. Ingen nyheder er i øjeblikket gode nyheder.”

Magnussen håber naturligvis på at få et bedre løb i Brasilien, end han fik i Mexico. Her blev han tvunget til at udgå efter kun 32 omgange, fordi han kørte galt.

Den danske kører har da også gode minder fra Brasilien, da han sidste år sikrede sig sin første pole-position. Det er dog svært at tro på, at han skulle have succes med at gøre dette igen i år. Det skyldes, at hans bil langt fra er på niveau med, hvad de andre i feltet kan levere.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024