Kevin Magnussen er klar til barsel

Foto: Dan Istitene - Formula 1/Formula 1 via Getty Images

Kevin Magnussen er for nylig blevet far til sit andet barn, og er nu klar til at gå på barsel.

Kevin og Louise Magnussen har formået at tilrettelægge ankomsten af deres andet barn ganske kort. Den danske racerkører går snart på ferie, og kan derfor holde en smule barsel.

Desuden kunne den danske racerkører selv være til stede under fødslen. Derefter havde han et par dage sammen med sin familie, inden han skulle rejse afsted til Ungarn.

Efterfølgende skal feltet en tur til Belgien, hvor de skal køre Belgiens Grand Prix. Når dette er overstået, kan Haas-køreren se frem til at få et par ugers barsel. Efter løbet i Belgien, er Formel 1’s tvungne sommerpause nemlig blevet indlagt.

Naturligvis har hans familieforøgelse været et samtaleemne i Ungarn i de seneste par dage. Han slog dog fast, at han ikke køber Niki Laudas argument med, at hvert barn kan ses på omgangstiderne.

“Jeg kan forstå, hvorfor det var sådan, da Niki Lauda kørte. Faren var et helt andet aspekt dengang. Der er stadig et element af fare, men ikke noget jeg tænker på,” sagde Kevin Magnussen ifølge Ekstra Bladet.

Selvom han nu kan kalde sig far til to, har han ikke planer om at trække sig tilbage.

Derimod ønsker han at fortsætte med at køre i Formel 1 i mange år endnu. Til Ekstra Bladet sagde han blandt andet, at han vil ‘køre lige så længe som Alonso’.

“Jeg føler mig stadig ung, og vores familie fungerer godt med mit skema. De kommer til en del løb, og da mine børn er små, skal de ikke i skole endnu,” sagde han, og understregede, at han har ‘nogle år i sig endnu’.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024