Lagt for had af fansene: Blev væk fra Bobby Charltons begravelse

Foto: The Sir Bobby Charlton Foundation

Der er ikke blevet taget godt imod det faktum, at de blev væk fra Sir Bobby Charltons begravelse.

Mandag blev Sir Bobby Charlton begravet i Manchester. Her var en række af sportens største navne dukket op. Ikke nok med det, så dukkede prins William sågar også op.

Charlton er en af de største legender i Manchester Uniteds historie. På trods af dette, var der ingen personer fra Glazer-familien at se ved begravelsen. Det er ellers den amerikanske familie, der ejer Old Trafford-klubben.

De har i de seneste år været lagt for had af klubbens egne fans. Og netop derfor besluttede de også, at det var bedst at blive væk fra begravelsen.

Det britiske medie Mirror skriver, at Glazer-familien var bekymret for, at de mange fremmødte fans ville reagere med buhråb ved synet af ejerne. Da de ikke ville fjerne fokus fra begravelsen af den engelske legende, valgte de at blive væk.

Den massive kritik mod Glazer-familien, er et resultat af de dårlige resultater i klubben. De har kæmpet for at finde succes, siden de tog afsked med Sir Alex Ferguson som træner. Og det har de fortsat svært ved at opnå.

Selvom Glazer-familien ikke var til stede ved mandagens begravelse, var der alligevel fyldt i Manchester Cathedral. Her var en række af fodboldens største navne dukket op for at tage afsked med Sir Bobby Charlton.

Dette omfatter blandt andet Manchester United-legender som Sir Alex Ferguson, Paul Scholes, Andy Cole, Steve Bruce samt danske Peter Schmeichel. Som angivet før, så dukkede prins William også op for at tage afsked med fodboldikonet.

Sir Bobby Charlton døde i oktober og blev 86 år gammel. Han spillede 758 kampe for Manchester United, hvori han scorede 249 mål.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024