Lewis Hamilton afslører: Har opgivet alkohol i jagten på ‘ekstra 1 procent’

Foto: Dan Mullan/Getty Images

Lewis Hamilton har afsløret, at han helt har droppet alkohol. Det har han, fordi han jagter den sidste procent, der kan forbedre hans præstationer i Formel 1.

Den syvdobbelte verdensmester Lewis Hamilton har i et interview med Vogue afsløret, at han ikke har drukket alkohol de sidste fire måneder. Den britiske racerkører har nemlig valgt at skære det helt ud af sit liv.

Det er netop dette, der har fået ham til at lancere Almave, som er en producent af alkoholfri tequila. Produktet har han udviklet i samarbejde med det anerkendte Casa Lumbre-destilleri Ivan Saldana.

Den 38-årige stjerne har også indrømmet, at indtag af alkohol tidligere har påvirket ham. Derfor har han nu valgt at skære det helt fra, så han kan blive ved med at præstere bedst muligt på banen.

“Jeg kunne lide i flere dage. Nogle gange var det tre eller fire dage,” sagde Hamilton.

“Jeg har altid ledt efter, hvordan får man den ekstra procent. Som atlet er det, hvad du altid gør. Jeg ved ikke, om jeg kommer til at drikke igen.”

“Siden jeg er holdt op med at drikke, har jeg bare haft det så meget bedre. Jeg har fået så meget mere klarhed. Jeg sover bedre, jeg vågner om morgenen, og jeg kan stadig stå op kl. 5.”

I forbindelse med lanceringen af Almave kunne Hamilton også afsløre, at han længe havde ledt efter en måde at sikre et ‘klart sind’. Og nu ser det ud til, at han har fundet ud af, at det er nødvendigt at droppe alkohol.

Hamilton har hævdet, at hans nye tequilamærke vil ‘ære tequilaens sjæl’ ved at holde fast i dets traditioner.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024